Faste kørespor forbedrer plantevækst
(EFFEKTIVT LANDBRUG) Kørsel i nøjagtig samme kørespor år efter år giver større udbytter, mindre dyrkningsomkostninger og en række miljømæssige gevinster.
Større udbytter, mindre dyrkningsomkostninger og en række miljømæssige gevinster.
Det er, ifølge englænderen Tim Chamen, perspektiverne ved at anvende faste kørespor. Han har som forsker og praktiker arbejdet med faste kørespor i mere end 30 år og er nu formand for CTF-Europe, der er et netværk af 100 landmænd, rådgivere, virksomheder og andre, der interesserer sig for at forbedre plantedyrkning ved brug af faste kørespor – »Controlled Traffic Farming«.
Princippet er simpelt: Al færdsel skal ske i faste spor på mindst mulig areal, og traktorer og maskiner kører i nøjagtig de samme kørespor år efter år. Resultatet er, at der – afhængig af maskinernes arbejdsbredde – kun er kørsel i omkring 15 procent af marken.
- De stadig tungere maskiner ødelægger jorden, siger Tim Chamen.
Pakning af jorden giver en struktur, hvor rødderne ikke udvikles, og hvor jorden hverken kan optage, opbevare eller afgive vand til planterne.
- Meget af den jordbearbejdning, man i dag er nødt til at udføre, skyldes skader, som vi selv har forårsaget. Hvis man brugte de redskaber, som vi anvendte for 50 år siden, ville de simpelthen brække i stykker. Så hård og dårlig er jordstrukturen blevet, forklarer han.
- Undersøgelser fra hele verden i 17 forskellige afgrøder viser, at udbyttet typisk øges med 10 til 20 procent, når faste kørespor introduceres, oplyser Tim Chamen.
Dyrkningsomkostningerne reduceres også.
- Behovet for jordbearbejdning bliver mindre, effektbehovet nedsættes kraftigt og brændstofforbruget kan nedsættes med mindst 35 procent, fortsætter han.
Med faste kørespor bliver der også mindre overlapninger og færre mister.
- Systemet kan bevare og forbedre jordens tilstand for plantevækst. Indholdet af organisk stof stiger. Afdræning bliver bedre og jordens evne til at opmagasinere vand større, og jorderosionen mindskes med 40 procent. Med en mindre sammenpakket jord fås et bedre luftskifte, og næringsstofferne gøres mere tilgængelige for afgrøderne, forklarer den engelske pioner.
Blandt miljømæssige fordele angives mindre udslip af drivhusgasser som kuldioxid og lattergas.
- Det er det dyrkningssystem, der har det mindste »kulstof-fodaftryk«, vurderer Tim Chamen.
Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag 12. juni.
