»Dansk landbrug er for længst vokset ud af de idylliske forestillinger om bindingsværk og stokroser. Fremtidens landbrugsbyggeri ligner i stigende grad … industribyggeri«.

Sådan indledes pressemeddelelsen, der skal hjælpe med at sende den store byggerikoncern MTHøjgaard ind på det danske marked for landbrugsbyggeri.

- Der er slet ingen tvivl om, at dette er et vækstområde. Og det går stærkt, siger projektchef hos MTHøjgaard, Erling Friis Pedersen, der har ansvaret for netop landbrug.

Det vækstområde vil MTHøjgaard dominere.

Strukturudviklingen vil efter alle prognoser fortsætte ufortrødent, og dermed bliver der brug for større og større landbrugsbyggerier.

- Der er ikke mange aktører på det her område, som kan tage de største byggerier, uden at det vil tage meget af deres kapacitet, siger Erling Friis Pedersen til Effektivt Landbrug.

Den globale konkurrence og kravene til produktivitet betyder, at selv om antallet af landbrug bliver mindre og mindre vil den danske landbrugsproduktion fortsætte med at vokse.

- Vi kommer til at konkurrere, det er klart. Men vi føler faktisk, at vi fylder et hul indenfor landbrugsbyggeriet, siger Erling Friis Pedersen, der forventer, at halvdelen af sektorens nybyggeri vil være industrialiseret landbrugsbyggeri allerede i 2010.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug fredag 16. maj.