Der er en stigende interesse for at dyrke roer i Vendsyssel. Det oplever Vraa Maskinstation, som i år skal så 90 hektar med roer til samensilering med majs.

Normalt sår de 45 hektar med roer på traditionel vis, og det tal er i år steget til 65 hektar, da to kunder har valgt denne afgrøde igen.

- Roerne er virkelig på fremmarch, siger Søren Ulrik Sørensen, der er indehaver af maskinstationen.

Søren Ulrik Sørensen er ikke i tvivl om, at det er kornprisens forhøjelse, der har gjort roer til en interessant afgrøde igen.

- Hvis kornpriserne bliver på det niveau, vi oplever nu, så bliver roer en stor afgrøde, vurderer han.

Beregninger viser, at man med en kornpris på 140 kroner pr. 100 kilo vil kunne opnå 730 kroner mere i restbeløb pr. årsko med samensilering i forhold til fodring med majsensilage og valset byg.

Vraa Maskinstation er forberedt på roernes genkomst. Den 1. oktober bliver Vraa Maskinstations nye Thyregod helplantehøster leveret, så kunderne kan få samensileret roerne og majsen. Firmaet fremstiller kun tre helplantehøstere i år.

- Helplantehøsteren er egentlig en sukkerroeoptager, der er videreudbygget, så den har en særlig god renseevne, fortæller Søren Ulrik.

Han er spændt på, om det lykkes at få logistikken i samensilering til at passe. Materialerne skal køres sammen i stakken i forholdet én hektar roer til fire hektar majs.

Det betyder, at mange maskiners arbejde skal times og tilrettelægges, og det værste, der kan ske, er, at bare én af maskinerne går i stå.

- Står én ting stille, så står alt stille, men det bliver rigtig spændende, og nu prøver vi, siger Søren Ulrik Sørensen.

I første omgang gælder det dog såningen af roerne, som foregår med en 12-rækket Kleine såmaskine med syncro drive.

Såmaskinen er styret eletronisk, så man kan variere planteafstanden fra kabinen. Føreren får desuden en alarm, hvis én af rækkerne stopper.

Søren Ulrik Sørensen vurderer, at de sidste roer er sået først i næste uge.

Det kan være en fordel at dyrke roer netop i Vendsyssel, hvor klimaet er lidt koldere end i resten af landet.

- Her kan vi næsten altid avle mellem 5.000 og 6.000 foderenheder mere pr. hektar i roer end i majs, siger han.

Man anvender sorten Magnum.

- Den sidder ensartet i jorden, er velegnet til aftopning og der hænger ikke meget jord ved den, når den tages op, forklarer Søren Ulrik Sørensen.

Også køerne er meget tilfredse med den gamle afgrøde, der nu er taget ind i foderplanen igen, vurderer maskinstationsindehaveren.

- I min tid har køerne altid taget roerne først, hvis man har spurgt dem, siger Søren Ulrik Sørensen.

Læs resten af den faglige føjleton i Effektivt Landbrug Weekend lørdag 10. maj.