Vandingsmaskiner i arbejde
(EFFEKTIVT LANDBRUG) Kornpriserne skærper sanserne. Der bliver vandet mere korn, og vandingsmaskinen køres også i marken lidt tidligere, end i foregående år.
Næsten før vandet er løbet ud af hullerne i det østlige Danmark, er markvandingen begyndt i Vest.
- Vi går i gang med markvanding i vinterbyggen nu i dag (torsdag, red.), siger Erling Schøler Sørensen, som er planteavlskonsulent hos Heden & Fjorden i Herning.
Konsulenten forklarer, at der typisk er en tilgængelig kapacitet på 30 millimeter vand, og han vurderer, at der hver dag fordamper fire millimeter, og at det ville være højere, hvis ikke det nattemperaturerne stadig var så lave.
- I vinterrapsen forventer vi, at vanding begynder fredag eller lørdag, fortæller Erling Schøler Sørensen.
- I græsmarker er lunten lidt længere. Det bliver nok først mandag eller tirsdag i næste uge, tilføjer han.
Ifølge Erling Schøler Sørensen har de høje kornpriser skærpet sanserne.
- Der bliver nok vandet mere korn end i foregående år, og der køres nok også i marken med vandingsmaskinen lidt tidligere, end man plejer, siger han.
Billeder fra midtjyske marker i går (fredag, red.) bekræfter prognosen.
Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug Weekend lørdag 10. maj.






































