(EFFEKTIVT LANDBRUG) Ustadigt vejr og store mængder nedbør har forsinket roesåningen i år, og udbyttetab kan næppe undgås. På Knuthenborg Gods er man færdig med såningen i morgen.
Det lunefulde og våde forårsvejr har i år forsinket såningen af sukkerroer i store dele af dyrkningsområdet. Under optimale forhold skal roerne sås i slutningen af marts eller i begyndelsen af april, men sådan skulle det ikke være i år. Bortset fra enkelte vestlollandske roedyrkere, der var tidligt ude, kom der først for alvor gang i såningen i sidste uge.
På Knuthenborg Gods kunne chefen for afdelingen for skov og landbrug, Evald Jensen, tirsdag gøre foreløbig status over såningen. Det lollandske gods har i år sammen med Ole Seidenfaden fra det nærtliggende Saltoftegård omkring 400 hektar sukkerroer, og det ustabile vejr betød, at man først kom i gang den 14. april.
- Den sene såning koster 10-15 procent af udbyttepotentialet sammenlignet med en såning i slutningen af marts eller i begyndelsen af april, mener Evald Jensen.
Han forventer, at såningen vil være overstået i morgen torsdag, efter i alt seks fulde arbejdsdage med sol og vind.
- Det støver rigtig godt nu, og det er sådan, det skal være. Frøet, vi såede i sidste uge, har allerede en centimeter rodspire, fortæller Evald Jensen, mens han demonstrerer, hvordan rodfrugten ligger i fugtig jord under den tørre overflade.
Evald Jensen har tidligere oplevet, at sukkerroesåningen trak ud. Mest ekstremt i 2001, hvor man på det lollandske gods skulle helt hen til den 7. maj, før de sidste frø var lagt i jorden.
Det er mandskab fra Saltoftegård, der står for såningen, mens Knuthenborg Gods sørger for at harve såbedet to gange.
Roesåmaskinen, der placerer frøene med en indbyrdes afstand på 20-22 centimeter, er en gødningsmaskine fra Horsch.
Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug onsdag 23. april.