Når Danmarks første bioætanolfabrik begynder at producere ætanol ved årsskiftet 2009/2010, starter produktionen samtidig af et andet produkt, som hidtil ikke har fået ligeså stor opmærksomhed.

Navnet på produktet er bioprotein, og det kan få stor betydning for mange færdigfoderblandinger til husdyrsektoren, fortæller Svend Brandstrup Hansen, administrerende direktør for Danish Biofuel Holding A/S, der er navnet på selskabet bag projektet.

Svend Brandstrup Hansen forventer at kunne afsætte bioproteinen til det danske og nordeuropæiske marked for færdigfoderblandinger.

- Bioproteinet kan til en vis grad erstatte sojaskrå i færdigfoderblandingerne. Vores vurdering er, at det europæiske foderstofmarked endnu ikke har taget bioproteinet til sig i det omfang, som proteinet har potentiale til, vurderer den administrerende direktør.

Inputtet i fabrikken bliver foderkorn. 80 procent af stivelsesindholdet bliver til bioætanol, mens resten af stivelsen og proteindelen bruges til bioprotein.

Læs hele artiklen i EFFEKTIVT LANDBRUG tirsdag.