Det har været en revolutionerende udvikling
(LANDBRUG NORD) 80 ÅR: Martin Nielsen, en af andelsbevægelsens kæmper, fylder 80 år på lørdag. Landbruget og organisationerne har gennemgået en revolutionerende udvikling i hans tid.
- På slagteriet i Esbjerg havde vi tredages bestyrelsesmøder. Medlemmerne blev samlet op på strækningen fra grænsen til Thy og kørte med tog til Esbjerg. Vi havde ingen elektroniske kommunikationsmidler. Dengang var det et stort selskab. Med de muligheder vi har i dag i Danmark, kan et selskab ikke blive for stort, er Martin Nielsens konklusion.
Han har siden dengang aldrig haft frygt for det store men mener, at hvis danskerne skal have en chance, skal de samle kræfterne.
Han gik kun i skole en dag om sommeren og har malket køer med hånden. Han havde det overordnede ansvar for en stor bedrift med 15 køer i England lige efter krigen. Først i 1950’erne lærte han om landbrug og debat i Amerika. Sprogkundskaberne fra disse rejser kom ham senere til gode. Han lærte om andelsbevægelsen og politisk mod hos Arnfred på Askov Højskole og hos Hal Kock på Krogerup Højskole. Han lærte om folkelige fællesskaber hos Hans Lund på Rødding Højskole og om landbrugsdrift på Landbrugsskolen.
Sammen med 48 unge fra 24 lande deltog han umiddelbart efter krigen i en sommerskole med debat om fremtidens verdensorden.
- Det er vigtigt, at de nye generationer også lærer om andelsbevægelsen, som vi gjorde dengang, siger han i dag.
Martin Nielsen blev gift med Trine fra Samsø, som han havde mødt på et af sine højskoleophold. De blev gift, så de sammen kunne rejse til Amerika, men der gik et halvt år før Trines papirer gik i orden. - Så jeg rejste alene på bryllupsrejse. Trine kom senere, fortæller Martin Nielsen.
De to har for længst holdt guldbryllup. Hun har givet ham mod- og medspil på hjemmefronten, samtidig med hun har været aktiv i blandt andet radiorådet, i TV-teatret og som konsulent i amatørteaterverdenen.
De har fem børn og har altid drevet landbrug. Først i Borris og siden ved Skjern, hvor de overtog hans fødehjem. Det er nu overdraget til næste generation, men de bor stadig på en tilkøbt nabogård og er begge stadig meget friske og aktive. Martin Nielsen bruger dog stok lige i tiden efter et fald i frøgræsmarken.
Martin Nielsen var med da Skjern Å blev rettet op og store arealer blev afvandet. Først ved Stryg Bæk og siden ved det store å system. Det var efter krigen, hvor traktorerne afløste hestene, og man derfor ikke kunne dyrke de våde enge med de tungere maskiner, og man ikke havde brug for de store høslet længere. Den afvanding gav arbejde og fødevarer, som der var hårdt brug for. Men der var debat allerede dengang. Om der var mest brug for krikanden eller arbejdspladser og fødevarer, som professor Morten Lange udtrykte det.
Siden hen, da samfundets natursyn havde ændret sig fundamentalt, gav man åen sine slyngninger tilbage. Her lagde man igen mange marker under vand.
- Det var at gå lige lovligt drastisk til værks, mente Martin Nielsen og tog kampen op. Det blev en stor debat.
Debatten har altid været central for Martin Nielsen. Det lærte han i sin ungdom.
- Demokrati er samtale. Hvis vi ikke mødes, udvikler samtalen sig ikke, siger han.
- Nu har vi fået slyngningerne i åsystemet igen, og så må vi få det bedste ud af det. Så skal der nok komme nogle driftige unge landmænd engang, der afvander og skaber landbrug igen, siger Martin Nielsen med et lunt smil og tilføjer, at den største succes er, at man har fået en vej midt igennem området, så folk kan nyde naturen fra bilen.
