AP Motorcenter Højby har solgt en John Deere 4720 - den største af i den nye serie af kompakttraktorer - til firmaet Kirk Arabians, der nu står klar som et moderne stutteri på Hindsholm.

- Vi vidste fra start af, at det skulle være en lille traktor, fortæller stutteriejer Thomas Kirk Kristiansen. - For det første er underlaget på vores ridebane meget blødt og den måler 20x60 meter, så traktoren skulle både være let og manøvredygtig. For det andet skulle traktoren kunne køre med en relativ stor tipvogn (fire ton), og samtidig kunne komme ind i vores nye staldanlæg.

Udover nogle flotte stalde har Kirk Arabians 18 hektar med hestefolde. De avler araberheste, deraf firmanavnet, til ridebrug.