Landbruget skal fortælle de gode historier

(LANDBRUG FYN) Vi skal have smidt det støvede image og fortælle, at vores erhverv er spændende og udfordrende, sagde LandboFyns formand på generalforsamlingen onsdag.

- En prognose fra Landscentret peger på, at dansk landbrug i år 2015 vil bestå af 8.000 heltidsbedrifter, heraf 2.500 kvægbrug med en gennemsnitlig størrelse på 327 dyreenheder. Vi vil se sohold på 830 dyreenheder med en balance på 83 millioner kroner og slagtesvinebrug på 440 dyreenheder med en balance på 45 millioner kroner.

Det oplyste formanden, gårdejer Torben Bang, Ørsbjerg, i sin beretning på LandboFyns generalforsamling, som fandt sted i Vissenbjerg onsdag i sidste uge. Og han fortsatte:

- Med denne fremtidige vurdering af erhvervet vil rekruttering af nye medarbejdere være af større og større vigtighed. Vi kan ikke drive vores erhverv alene. Der bliver i efteråret startet en kampagne i medierne for at sætte fokus på landbruget som den gode arbejdsplads. Det bliver med moderne reklamespots i tv og radio, og det hilser vi meget velkommen. Vi skal have smidt det støvede image, som slet ikke passer på vores erhverv, der er spændende og udfordrende.

- Derfor må vi også gribe i egen barm og lade være med at brokke os og snakke om, hvor lidt man tjener i de dårlige år. Og i de gode år går vi stille med dørene, fordi hvis nu politikerne hører, at vi tjener mange penge, bliver vi nok pålagt en eller anden afgift.

- Men, understregede Torben Bang, det kan ikke hjælpe noget. Vi bliver nødt til at fortælle de gode historier. Jeg tror ikke, der er ret mange unge, der synes, det er så fedt at få en landmandsuddannelse, når de hele tiden hører, hvor dårlig en økonomi der er i landbruget.

- Vi skal fortælle om de spændende jobmuligheder - med lederstillinger, den nyeste teknologi og det internationale islæt med mulighed for ophold i udlandet o.s.v.

Torben Bang oplyste, at LandboFyn i år - i tråd med udviklingen i resten af landet - har nedsat en fokusgruppe af interesserede deltidslandmænd. Endvidere vil man se på LandboFyns organisatoriske opbygning, så der fokuseres på en fremadrettet struktur, der kan sikre en professionel ledelse af virksomheden og den politiske indflydelse. Denne proces starter i oktober.

- Der er også ændringer på vej i organisationen af Dansk Landbrug og Landbrugsraadet. I Dansk Landbrug er der tre forskellige oplæg, hvor formandskabet vælges på delegeretmødet, og nogle geografisk valgte kommer fra de fire sygehusregioner samt enkelte fritvalgte.

- Vi mener, det er nogle dårlige forslag, fastslog Torben Bang. I LandboFyns bestyrelse mener vi, det er tiden at tænke helt anderledes i organiseringen af Dansk Landbrug. Vi foreslår, at der dannes en hovedbestyrelse af alle lokalformænd, som vælger en bestyrelse på syv personer, der tager sig af den daglige drift. Det er også dem, der går videre til Landbrugsraadet. Vi mener, det vil sikre, at alle egne af landet bliver repræsenteret bedre. Og hvorfor skal vi rette Dansk Landbrugs organisering ind efter noget sygehusøkonomi?

LandboFyns organisationsforslag blev i øvrigt umiddelbart efter »skudt ned« af De fynske Landboforeningers formand, Niels Rasmussen, Stenstrup. Han oplyste, at Dansk Landbrug netop dagen før havde haft en debat om organisationen. Linien her var, at hver region skal vælge en repræsentant, samt at der desuden skal være tre fritvalgte. Det vil give bedre mulighed for at »plukke« de dygtigste folk - men vil til gengæld ikke automatisk betyde valg af en fynsk repræsentant.

TEKST & FOTO: ANDERS KURT SIMONSEN

Læs også