Mens Dansk Landbrugs viceformand, Henrik Høegh fra Holeby på Lolland, vil i Folketinget for Venstre, har landbrugets førstemand, Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, sagt nej til tilbudet om at gå ind i politik.

- Så længe jeg har det job her, ville jeg miste indflydelse på landbrugets vegne, hvis jeg melder ud, at jeg stiller op til Folketinget. Og de seneste 16 år har jeg rejst meget mellem Gesten og København, så når jeg stopper her, vil jeg noget helt andet, forklarer Peter Gæmelke.