- Næste år bliver det godt at dyrke sukkerroer på Fyn. I hvert fald er der her og nu ingen grund til at sælge kvoterne.

Det siger seniorkonsulent Rune Munch-Andersen, Patriotisk Selskab, der har mange års erfaring med sukkerroedyrkning, og som har regnet på situationen for de fynske og jyske sukkerroedyrkere efter lukningen af Assens Sukkerfabrik.

- Hvis pramsejladsen kommer i gang, hvad det ser ud til, bliver det i 2007, med de tal, vi kender i dag, slet ikke så ringe at dyrke sukkerroer vest for Storebælt, vurderer Rune Munch-Andersen, som roser dyrkerforeningen for den gode ide med sejladsen.

- Ud over den kontraktmæssige roepris er der et fragttilskud på 35-40 kroner pr. ton plus »passageafgift« på 22 kroner pr. ton. Dertil kommer ekstraordinært fragttilskud i 2007, som ser ud til at blive ca. 70 kroner pr. ton eller ca. 3.500-4.000 kroner pr. ha.

- Alt efter hvor langt man har til Assens, hvorfra roerne skal udskibes, vil der i 2007 kunne være et dækningsbidrag (DB II) på omkring 8.000 kroner pr. ha., hvor DB II for maltbyg kun vil være ca. 3.000 kroner.

- I 2008 bortfalder det ekstraordinære fragttilskud, men for de dyrkere, der bor nærmest ved Assens, vil det måske stadig kunne betale sig at dyrke sukkerroer. Det vil afhænge meget af, hvordan det går med sejladsen.

- Roeprisen falder hvert år frem til 2009. Men selv om det bliver 4-5.000 kroner dårligere pr. ha, vil sukkerroer alligevel øst for Storebælt stadig være bedre end korn.

- Situationen for de fynske dyrkere i 2008 vil afhænge af fragtpriserne. Jeg tvivler dog lidt på, at det kan lade sig gøre længere frem end til 2008.

- Hvad skal de fynske roedyrkere så dyrke?

- Der er ingen mirakelløsning, erkender Rune Munch-Andersen. Hidtil har mange kunnet rationalisere sig til et bedre resultat. For nogle af de halvstore ejendomme er der stadig muligheder i rationalisering og samarbejde, for eksempel om maskiner. Men nogle af dem, der har brugt mange arbejdstimer i roerne, skal enten holde ferie - eller finde noget andet.

- De, der har været hurtige til at sælge sukkerkvoten, har kunnet komme ind med specialafgrøder. Men mulighederne er begrænsede for udvidelser for nye avlere, for eksempel med spinatfrø. Og der er meget store variationer i DB II - lige fra 16.000 kroner pr. ha ned til 600 kroner eller et minus.

- Der kan eventuelt være muligheder inden for græsfrø, for eksempel hundegræs, engrapgræs eller strandsvingel. Afkoblingen af støtten til frø betyder blandt andet, at man i Frankrig nok vil dyrke mindre græsfrø. Det giver måske muligheder for os i de tre arter, og for eksempel vil Assens-egnen være udmærket til græsfrø.

- Der kan være muligheder i korn og vinterraps. Maltbygprisen er pt. høj i 2007, og jeg tror på, at også hvedeprisen næste år bliver højere på grund af mindre lagre på verdensmarkedet.

- Samtidig skal der bruges meget mere til ethanolproduktion, og det vil formentlig resultere i højere kornpriser. Så selv om det herhjemme ligger tungt med den politiske opbakning, så kan vi ligge lidt i læ og alligevel nyde godt af, at andre laver biobrændsel.

- Raps kan dyrkes overalt, og der må forudses et stigende behov til produktion af biodiesel. Der kan også være muligheder i hvidkløver, selv om man her må regne med svingende DB. Der er med andre ord stadig muligheder i forskellige afgrøder.

Rune Munch-Andersen peger på, at dyrkere vest for Storebælt i år har haft mulighed for at levere 25 procent over deres kvote og overføre det overskydende sukker til 2007, hvor det indgår som dyrkerens først producerede sukker, hvorved kontrakten for 2007 reduceres tilsvarende. Hvis man vælger at overføre en større mængde, skal der betales lagerleje (150 kroner pr. ton sukker) af den mængde, der er ud over de 125 procent.

Som noget nyt kan en roedyrker i stedet sælge sit overskydende sukker til Danisco som industrisukker, hvilket kan sammenlignes med det tidligere C-sukker.

For levering fra 100-110 procent af kontraktmængden øst for Storebælt afgør dyrkeren selv, om han vil sælge, mens han ikke kan afvise et salg til industrisukker udover 110 procent.

Vest for Storebælt står dyrkerne helt frit med hensyn til salg til industrisukker.

- Prisen på overskudsroer til industrisukker er for 2006 fastsat til 180 kroner pr. ton roer med 16 procent sukker. Dertil kommer diverse tillæg, men ingen fragttilskud, så prisen kan komme op på 200-215 kroner pr. ton. Det vil sige, at en roedyrker kan sælge sine overskudsroer for ca.12.500 kroner pr. ha nu.

- Nogle vil nok se en fordel i at sælge industriroer i år og så få sin fulde kvote næste år. Det er da i hvert fald en ting, der skal regnes på - blandt andet også for at vurdere, om det næste år vil være bedre at have roer end maltbyg.

- Sukkerroer er stadig et alternativ til mange andre afgrøder - selv om det er på et lavere niveau, vurderer Rune Munch-Andersen. Det bør indgå i beregningerne, at verdensmarkedsprisen på korn formentlig vil være højere, blandt andet på grund af en stigende produktion af biobrændstof.

- Det skal også tages i betragtning, at sukkerroerne er en fordel for sædskiftet. Men også vinterraps og græsfrø er gode forfrugter, der vil give et højere udbytte i en efterfølgende hvedeafgrøde.

- Den samlede økonomi for den fynske planteavl i 2006 ligger ca. på samme niveau som i 2005. Og niveauet vil nok blive nogenlunde det samme for 2007. Ganske vist bliver sukkerroerne dårligere, men til gengæld ser det ud til, at frø og korn bliver bedre. Som helhed vil de, der hidtil har kunnet leve af planteavl, formentlig også kunne det fremover.

- Her og nu er der altså ingen grund til at sælge roerne, konkluderer Rune Munch-Andersen.

TEKST & FOTO: ANDERS KURT SIMONSEN