Hvad kan de egentlig, de amerikanske blæremåse?

Det spørgsmål gav kvægkonsulent Laurits Rasmussen nogle svar på, da han på årets økonomimøder i LandboFyn fortalte om de oplevelser, som han sammen med tre kollegaer og 25 landmænd havde fået på en studietur til USA i september – nærmere betegnet i staterne Michigan, Indiana og Texas.

- Vores mål var at studere, hvordan amerikanerne griber kvægbruget an i de store besætninger på over 1000 køer. Men man skal ikke tro, at alle amerikanske bedrifter er så store. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i USA er på 150 køer, hvor vi til sammenligning i Danmark ligger på 100 køer og dermed er ved at være nogle af de største i Europa, indledte Laurits Rasmussen og tilføjede, at der også i USA findes mindre besætninger med 60 køer i bindestalde.

Den første farm, som gruppen besøgte i Michigan, var grundlagt i 1922 og havde en besætning på 3200 køer. Farmen leverede mellem 110 og 120 tons mælk om dagen, så tankbilen dukkede op adskillige gange om dagen.

- Amerikanerne sælger mælk mange forskellige steder. De er ikke så tro mod deres andelsmejerier, som vi er herhjemme. Hvis kvægbrugerne bliver budt lidt mere for deres mælk i et andet område, så kører tankbilen bare derhen, fortalte Laurits Rasmussen.

Amerikanerne bruger generelt væksthormoner til deres malkekvæg. Cirka to måneder efter kælvning får køerne et skud væksthormoner.

- Det er med til at sætte ydelsen op med 8-10 procent, så amerikanerne udnytter de teknologiske muligheder, der er, påpegede Laurits Rasmussen og fortalte, at der bliver malket i 22 timer i døgnet og vasket i to. Hovedparten af køerne bliver malket tre gange i døgnet. Nogle steder fire gange i døgnet.

Det kræver naturligvis en masse arbejdskraft, som amerikanerne henter fra naboen mod syd.

- De amerikanske kvægbrugere henter mexicanere op til mellem 8 og 10 dollars i timen svarende til cirka 50 danske kroner. Når de har været der et stykke tid, får de en dollar mere. De får godt nok også anvist en bolig, men amerikanerne har alligevel væsentlig lavere arbejdsomkostninger, end vi har herhjemme, fortalte den fynske kvægkonsulent til de fremmødte på sidste uges to økonomimøder i Vissenbjerg.

Majsensilage udgør en stor del af køernes foder, og den bliver snittet noget længere end i Danmark, to centimeter mod 1 centimeter herhjemme, og kolberne bliver på grund af det varmere klima næsten 50 procent større end under danske klimaforhold. Majsen ensileres som regel i store stakke, mens eksempelvis lucerne-hvedehelsæd undertiden ensileres i store plastikposer.

For enden af staldene ligger typisk store gyllelaguner. Når gyllen skal udbringes pumpes ajledelen ofte væk fra først, og så henter og udbringer man efterfølgende den tykke fraktion.

Den danske studiegruppe besøgte også en ung hollænder, som var blevet træt af forholdene i Holland. Derfor solgte han bedriften, der talte 60 køer i bindestald, og drog til USA, hvor jordpriserne svinger et sted mellem 30-70.000 kroner pr. hektar.

- Den unge landmand startede med en stald til 1200 køer i 2002. I dag har han 1900 køer og har købt naboejendommen. I 2008 har han planlagt, at der skal stå en ny stald til 4100 køer. Det var simpelthen den amerikanske drøm for den unge hollænder, lød det fra Laurits Rasmussen, som tilføjede, at de mest ambitiøse kvægbønder i USA går efter at få 40-50.000 køer under »vingerne«.

- Det kræver store mængder foder, men amerikanerne køber ikke nødvendigvis al den jord, der skal til at dyrke foderet selv. Mange baserer produktionen på foder, som de køber hos planteavlere til en fornuftig pris, berettede kvægkonsulenten, som oplyste, at de amerikanske mælkeproducenter betaler cirka 40-50 øre pr. foderenhed, de køber hos planteavlerne.

Kødproduktionen i USA foregår også ofte under store forhold. I Texas aflagde den danske studiegruppe besøg på en farm, hvor der blev opfedet 100.000 dyr om året. På farmen var der ansat en mand pr. 1000 dyr, og der var plads til 65-70.000 dyr ad gangen. Kødet blev betalt med 40 kroner pr. kg levende vægt ved slagtningen.

TEKST: Ebbe mortensen

(2) 17-49-fy

- Amerikanerne sælger mælk mange forskellige steder. De er ikke så tro mod deres andelsmejerier, som vi er herhjemme. Hvis kvægbrugerne bliver budt lidt mere for deres mælk i et andet område, så kører tankbilen bare mælken derhen, fortalte Laurits Rasmussen på økonomimødet i LandboFyn.

(3) 15-49-fy

Da medlemmerne i LandboFyn var samlet til økonomimøder i Vissenbjerg i sidste uge fik de blandt andet en beretning om amerikansk kvægbrug.

FOTOS: EBBE MORTENSEN

Inden kvægkonsulent Laurits Rasmussen fortalte om de store forhold i USA, gav ejendomskonsulent Per Silius Emdal svar på en række af de spørgsmål, som han i årets løb er blevet stillet af landmænd omkring Landbrugsloven, for eksempel køb af jord, fortrydelsesret, betalingsrettigheder, fortrinsstilling og budrunder.

Skattechef Niels Bebe fortalte i sit indlæg om udviklingstendenserne på skatteområdet og gav en række bud på, hvordan man kan spare i skat. Han pegede samtidig på, at der er nogle voldsomme stigninger på vej i forbindelse med ejendomsvurderingen 2006.

- De almindelige handler, hvor der ikke er tale om betydelige driftsbygninger, der vil jordpriserne generelt stige 50 procent. Det har stor betydning for familiehandler, hvor man ikke altid ønsker, at vurderingen skal stige. Det får også betydning for de ejendomsskatter, der skal betales, for her gælder skattestoppet ikke, fortalte skattechefen, som tilføjede, at der i forbindelse med den nye vurdering stadig er mulighed for at handle til den gamle vurdering.

- Så hvis man overvejer en familiehandel, så er det med at komme ud af træskoene, sagde Niels Bebe, som oplyste, at der kan handles til den gamle vurdering frem til 2007.

At der bliver tale om store vurderingsstigninger illustrerede skattechefen med et eksempel på en ejendom med 40 hektar. Her vil den nuværende vurdering på godt 5,4 millioner kroner stige til godt 8,1 millioner kroner. Det vil sige en stigning på godt 2,6 millioner kroner med den nye vurdering.