Skulderklap til Oregaard
(LANDBRUG FYN) Genressourceudvalget har besluttet at opdele racekoden for gamle kvægracer, så der nu skelnes mellem flere racer. Det er et skridt i den rigtige retning, siger Stig Benzon, Oregaard.
- Disse dyr er mere sjældne end pandabjørne, og det er noget af et mirakel, at de er her endnu. Der har været bud efter dem flere gange. Men efter at der har været konflikt omkring de gamle kvægracer i næsten tyve år, tror jeg, at der nu vil blive helt anderledes ro om dette her. Vi er på vej i den rigtige retning.
Det konstaterer Stig Benzon fra bevaringscentret Oregaard ved Bogense.
Og baggrunden for udtalelsen er, at Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr (Genressourceudvalget), har besluttet at opsplitte racekoden »GKR« (gamle kvægracer) i det Centrale HusdyrbrugsRegister således, at man nu for første gang i registeret kan skelne mellem Rød Dansk Malkerace, Agersø-Kvæg og Jysk. Et tiltag, som ventes at kunne skabe et større overblik hos de avlere, der arbejder med de truede gamle danske husdyrracer.
Genressourceudvalget har endvidere valgt at dele det sort- og gråbrogede kvæg i to kategorier, nemlig »Sortbroget Jysk Malkekvæg« og »Jysk«. På den måde kan man nu også skelne mellem dyr, der stammer direkte fra de fund af restbesætninger, som Stig Benzon, Oregaard, gjorde i 1980’erne i Vendsyssel - og så den gruppe af kvæg, som den internationale evalueringskommission under Forskningsstyrelsen, IEC, i maj 2002 ønskede udskilt på grund af dens hollandske ophav, blandt andet tyren »Nimbus«.
I kategorien Sortbroget Jysk Malkekvæg er der, efter at Chr. Westergaard, Bjergby, tidligere på året afhændede sin besætning, nu kun to større besætninger tilbage i Danmark med i alt ca. 100 køer. Det drejer sig om besætningerne hos familien Benzon på Oregaard samt hos lektor Leo Kortegaard i Himmerland, hvis grundbesætning stammer fra Oregaard.
- Det nye genressourceudvalgs beslutning betyder, at det i det praktiske, daglige arbejde bliver nemmere at overskue avlsarbejdet, når vi kan gå direkte ind på de forskellige racer. Vi har over 120 køer plus opdræt af de tre gamle racer, og nu kan vi hurtigt få et overblik over tingene, siger Stig Benzon. Han fremhæver som det mest væsentlige, at Genressourceudvalget nu har godkendt det Jyske Kvæg med racekoden Sortbroget Jysk Malkekvæg, som betegnelsen var frem til 1949, da avlen »gik i stykker«.
- Beslutningen er en kæmpe anerkendelse af det avlsarbejde, som vi på Oregaard har stået for sammen med Leo Kortegaard i Himmerland, erklærer Stig Benzon. Dermed har man også lagt låg over de stridigheder, der har været siden 1987, da man prøvede at blåstemple noget gammelt gråbroget kvæg hos nu afdøde Karl Nielsen i Vesterbølle.
- Vi vidste allerede dengang, at Karl Nielsens dyr var en rekonstruktion, bygget op på hollandsk kvæg. Han benyttede en tyr, »Nimbus«, der havde stamtavle i Holland, og som havde anlæg for at kunne give gråbrogede dyr. Vi frarådede, at man tog dem ind i avlsarbejdet. Men det var dengang umuligt at trænge igennem med vore argumenter.
- I maj 2002 kom en international evaluering af det danske bevaringsarbejde. Fra Forskningsstyrelsen sagde man, at det eneste med rødder tilbage til det oprindelige Jyske Kvæg var fra tre besætninger: På Oregaard, hos Leo Kortegaard og hos Chr. Westergaard, Bjergby, der imidlertid nu har afhændet sin besætning.
- Først nu har man taget konsekvensen af evalueringsrapporten og har delt racerne op med hver sin racekode. Vi har nu fået lov at få en avlskategori for os selv - til de dyr, vi mener, er mest autentiske. Det er vi selvfølgelig meget begejstrede for, understreger Stig Benzon. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vi har gjort, og vi håber, at det dermed bliver nemmere for os at skaffe midler fra fonde m.m.
- Vi har hidtil sagt nej til dyretilskud. Det har haft store omkostninger at være så stålsatte, men vi har haft udenlandske videnskabsmænd bag os, og jeg er lykkelig over den anerkendelse, vi nu har fået fra det nye Genressourceudvalg. Det vil betyde arbejdsro, og for racernes skyld tror jeg, det er det bedste. Vi vil gerne holde dem genetisk så autentiske som muligt.
- Man må håbe, siger Stig Benzon, at dette er startsignalet til en helt anden politik inden for bevaringsarbejdet. Ligesom »systemets« anerkendelse forhåbentlig betyder, at flere sponsorer - og politikere - vil være interesseret i at bakke op om arbejdet med at bevare de gamle husdyrracer.
- Jeg føler, at der nu er mere forståelse for det, vi laver. Man bør bevare de genetiske ressourcer, og jeg tror, at landbruget kan have gavn af, at der findes nogle populationer af gamle husdyr. Jeg opfatter ikke de gamle racer som nogle støvede museumsgenstande. For eksempel er de formidable til naturpleje.
- Vores næste mål er at få køerne ind og få dem malket - og for eksempel være med til at lave noget specialost af den meget fine mælk fra de gamle racer.
- Men jeg tror, tiden er med os. Folk vil gerne betale for specialiteter, og den gode historie sælger. Det vil være fint, hvis forbrugerne kan købe produkter fra de gamle racer, som i århundredernes løb har været drevet ned ad Hærvejen, siger Stig Benzon, der startede sit bevaringsarbejde omkring 1980 på Lyø - med gamle landhøns.
TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN