Forskere ved Århus Universitet har taget et stort skridt mod afskaffelsen af kvælstofkunstgødning i megen planteavl. Forskningen tager udgangspunkt i en særlig gruppe bakterier, som lever i små knolde på bælgplanters rødder, og det er disse knolde, der nu er udsigt til, at man kan få afgrøder som hvede, majs, byg og ris til at danne.

Selv om der bliver produceret meget kunstgødning på verdensplan, bliver det meste kvælstof stadig dannet ved, at rødder og kvælstoffikserende bakterier arbejder sammen og fikserer luftens indhold af kvælstof i jorden.

Mange økologer bruger i princippet allerede teknikken, når de dyrker for eksempel lucerne eller kløver til foder. Disse bælgplanter efterlader som bekendt mere kvælstof i jorden, end der var, da den blev sået, og det skyldes, at lucerne er i stand til at danne kvælstofproducerende rodknolde på egen hånd.

I mange bælgplanter opstår rodknoldene naturligt, når bakterierne er til stede, og det er denne proces, der forskes i at overføre til andre afgrøder. Problemet er imidlertid, at de fleste planter ikke kan genkende de bakterier, der får bælgplanterne til at danne rodknoldene.

- Det nye i vores opdagelser er, at vi kan finde ud af, hvordan bælgplanterne gør det, og hermed finde ud af hvilke gener, de andre typer afgrøder mangler, for at de kan danne knoldene.

- Det bliver ikke så perfekt som hos bælgplanterne, men det vigtige bliver, om vi kan få dem til at genkende bakterierne ved hjælp af de receptorer, som bælgplanterne bruger, fortæller professor ved Molekylærbiologisk Institut i Århus, Jens Stougaard.

Jens Stougaard påpeger, at de kvælstofproducerende planter ikke umiddelbart løser problemerne med udvaskning af kvælstof.

- Selv om det bliver planterne selv, der producerer kvælstoffet, vil problematikken omkring udvaskning bestå. Dét, vi så håber, er, at vi kan frembringe planter, der kun producerer til eget forbrug, således at kvælstoffet kun bliver brugt til at frembringe dét, der høstes, siger Jens Stougaard.

Men der er trods alt stadig et stykke vej, før målet er nået.

- Vi har taget et stort skridt, idet vi har opdaget, at en del af de gener, som gør, at bælgplanterne danner rodknoldene, også findes i andre afgrøder, og det vil forhåbentlig gøre det nemmere at overføre egenskaberne fra bælgplanterne, siger Jens Stougaard og tilføjer, at der nu arbejdes på at finde ud af, hvilke andre gener, der er nødvendige for at starte de celledelinger, der danner rodknoldene.

Forskningen i de kvælstofproducerende afgrøder vil formentlig i stor udstrækning kunne bruges i udviklingslande, hvor infrastrukturen gør det svært og dyrt at få kunstgødningen ud. Men også herhjemme vil teknikken kunne spare energi og arbejde, både ved fremstilling af kunstgødning og i marken, hvor der kan spares mange mandetimer.

Lykkes forskningsindsatsen vil der formentlig gå mindst ti år, før de kvælstofproducerende planter kommer ud i egentlige markforsøg.

- Foreløbig vil den videre forskning foregå i laboratorier og drivhuse, hvor vi kan foretage tests på planter, der ikke selv danner rodknoldene. Der vil det formentlig foregå i de næste cirka ti år. Og når vi så har fået noget i drivhuset, der ser ud til at kunne virke i virkeligheden, vil vi gå over til egentlige markforsøg, fortæller Jens Stougaard.