Det er næsten ikke til at få hænderne ned igen af begejstring, når man har gået en tur i roemarken med Mogens Henriksen, Langagergård i Astrup ved Arden.

Den 35-årige himmerlandske mælkeproducent er en af de få, der lader hånt om tidens trend og holder fast ved fodersukkerroerne. Han har i år otte hektar med sorterne Kyros og Magnum, som tegner til at give top-udbytte, hvilket vil sige omkring 15.000 foderenheder pr. hektar i roden.

- Man behøver jo ikke nødvendigvis at gøre som alle andre, og så er roerne faktisk det foder, køerne allerhelst vil have, konstaterer Mogens Henriksen.

Han har knap 18 kilo fodersukkerroer svarende til tre foderenheder pr. ko i vinderfoderplanen, som han skifter over på, når de cirka 155 SDM-køer i løbet af kort tid bliver bundet inde.

Mogens Henriksen har nemlig også holdt fast ved afgræsningen, selv om han tog en ny sengebåsestald i brug for to et halvt år siden.

- Fodersukkerroerne er et godt foder, som tydeligvis stimulerer ædelysten. Jeg er ikke i tvivl om, at køerne kan malke mere, når der er roer i foderrationen, men jeg går aldrig over 3,5 foderenheder pr. ko om dagen, da det er umuligt at få jorden 100 procent renset fra, forklarer han.

Vinterens fuldfoderration indeholder 3,0 foderenheder fodersukkerroer, 5,2 foderenheder majsensilage, 4,2 foderenheder byghelsædsensilage, 1,6 foderenhed kløvergræsensilage, 0,25 foderenhed byghalm, 2,1 foderenheder rapskager, 2,3 foderenheder sojaskrå.

Hertil kommer 2,5 foderenheder A-blanding, som tildeles i malkekarrusellen, samt mineraler og vitaminer.

- Min vurdering er, at når vi har foderroer med i foderrationen, så kan vi komme 1-2 foderenheder længere op i grovfoder end ellers. Helsædsensilagen har vi med i fuldfoderrationen til at afbalancere fodersukkerroerne om vinteren og det friske græs om sommeren med hensyn til tyggetid, forklarer Mogens Henriksen.

Roetoppen, som han skønner til omkring 1.500 foderenheder pr. hektar, lægges oven på helsædsensilagen og udgør sammen med denne et godt foder til kvierne. Køerne får ikke roetopensilage på grund af risikoen for, at der kan være sporedannelser i dette foder.

- Arbejdsmæssigt synes jeg sagtens, at fodersukkerroerne er til at have med at gøre. Helt afgørende for en vellykket afgrøde er ukrudtssprøjtningen, som jeg gerne indrømmer, er hammersvær, siger den himmerlandske mælkeproducent.

Han har selv både roeoptager og grønthøster og klarer hele bjærgningen selv.

- Vi tager som regel ikke roerne før end i sidste halvdel af oktober. Er vækstbetingelserne gode, bliver de ved med at vokse til helt hen i det sene efterår, hvor der heller ikke er andre større opgaver i marken, fortæller Mogens Henriksen.

Roekulen lægges i nærheden af stalden og dækkes med en hessian-presenning, som roerne kan ånde igennem. Oven på presenningen lægges der halm en meter op fra hver side. Med dette system tager det kun 10 minutter at dække af plus en halv dags tid til at køre roer ind til to måneders forbrug.

Er der optræk til længerevarende frost, lægges der halm lidt længere op ad kulens sider.

Når Mogens Henriksen kører roer ind om vinteren, køres de igennem to rensehjul ved kulen.

Inde i laden er roerysteren og roerasperen afskaffet. De fyldes, som første fodermiddel, direkte op i vertikalblanderen, der er udstyret med knive. Herefter følger de forskellige råvarer efterfulgt af halm, helsædsensilage, græsensilage og majsensilage til sidst.

Blanderen kører under hele påfyldningen og lidt hurtigere de første cirka fem minutter, så roerne bliver så findelte, at køerne ikke piller dem fra. Roestykkerne er på størrelse med en femkrone.

Mogens Henriksen har udvidet besætningen løbende over de seneste syv-otte år. Ydelsen ligger nu på 9.500 kilo energikorrigeret mælk. Målet for næste år er 10.000 kilo.