Farestaldsmanualen er udviklet til at få styr på arbejdsopgaverne i farestalden, så de udføres efter samme model både i hverdage, weekender og ferier.

Manualen er også med til at undgå tab af viden i forbindelse med medarbejderskift, når arbejdsopgaverne er beskrevet i farestaldsmanualen og ikke kun i hovedet på den medarbejder, der holder.

Farestaldsmanualen består i korte træk af en tjekliste, der indeholder foderstrategi, klimastyring og en liste over, hvornår de forskellige arbejdsopgaver skal udføres.

Derudover 23 håndbogsblade, der beskriver de væsentligste arbejdsopgaver i farestalden både i tekst og billeder. Billederne er rigtigt gode ved brug af udenlandsk arbejdskraft, hvor det kan være svært at forklare arbejdsopgaverne.

Sidst men ikke mindst diverse eksempler på, hvordan arbejdsplaner, vaccinations- og behandlingsvejledninger og so-logbog med mere kan udformes.

Farestaldsmanualen er i øjeblikket ved at blive oversat til engelsk og russisk.

Opstart af farestaldsmanualen sker ved, at du får besøg af en rådgiver fra Sønderjysk Svinerådgivning, hvor alle nuværende procedurer gennemgås og diskuteres. Herefter udarbejdes der en tjekliste til farestalden.

Den følges op i løbet af cirka 14 dage for at sikre, at den fungerer som ønsket, og eventuelle behov for rettelser kan foretages.

Herefter sker der en løbende opfølgning efter behov, så det sikres, at tjeklisten hele tiden er retvisende for, hvad der sker i farestalden.

Målet med farestaldsmanualen er, at den kan bruges i alle besætninger til at sikre, at alle arbejdsopgaver bliver udført rettidigt og ud fra samme model uanset, om det er weekendafløseren eller driftslederen, der udfører opgaven.

Med systematik og rettidig omhu opnås de bedste resultater. Til at opnå det, er farestaldsmanualen et rigtigt godt værktøj.

(2) 11-14-09-ef (bemærk dato!)

MODEL: Farestaldsmanualen sikrer, at alle arbejdsopgaver bliver udført rettidigt og ud fra samme model uanset, om det er weekendafløseren eller driftslederen, der udfører opgaven, siger Claus Rasmussen fra Sønderjysk Svinerådgivning.

Artikel nederst - MED delestreg

Det er i den seneste tid blevet foreslået, at man swapper til tjekkiske koruna i stedet for til schweiziske franc.

Der er pt. en renteforskel på en procent mellem Danmark og Tjekkiet, så der skulle være penge at tjene. Problemet er blot, at den tjekkiske koruna ikke er så stabil som schweizerfrancen.

Hvis man normalt siger, er der er en renteforskel på to procent til Schweiz, burde risikoen ved den tjekkiske koruna være mindre.

Det er den bare ikke, hvis man beregner standardafvigelsen for valutaudviklingen tilbage fra 1998 og til 2005. Den årlige standardafvigelse er 5,97692 procent for tjekkiske koruna, mens den for schweizerfranc er 3,006617 procent.

Standardafvigelsen på koruna og frank beregnes fra 1998 til 2005 på månedsbasis. Det er derfor ikke umiddelbart en god ide at swappe til koruna. Desuden er der en opadgående trend i udviklingen.

Standardafvigelsen er et mål, der beskriver risikoen for en aktie, valuta eller lignende. Jo større standardafvigelsen er, jo mere risikabelt er investeringen. Som det fremgår, er risikoen cirka dobbelt så stor for den tjekkiske koruna, som den er for schweizerfrancen.

Hele gevinsten ved at gå ind i Tjekkiet ligger tilsyneladende i forventningerne om en faldende valutakurs på grund af politisk ustabilitet. Det er dog svært at afgøre, hvorledes en sådan politisk ustabilitet ender, og om det er til fordel for valutaen eller ikke.

Det er i det hel taget meget usikkert at bygge hele sin gevinst på politisk ustabilitet. Omvendt kan et af kritikpunkterne under mine beregninger være, at der kun fokuseres på den historiske udvikling, idet den ikke nødvendigvis siger noget om fremtiden.