Liv eller aflivning

Landbrugets egne organisationer, Danmarks Naturfredningsforening og foreningen Landsbyerne i Danmark ser gerne mere liv på landet og i landsbyerne. Også viden- og rådgivningsorganisationen Bygningskultur Danmark blander sig nu i diskussionen med en bestilt rapport fra Rambøll Management.

I Rambøll-rapporten kan man læse, at der står op imod 60 millioner kvadratmeter landbrugsbyggeri ubrugt herhjemme. Den største del stammer fra sammenlægning af brug, hvor man af driftsmæssige årsager ikke kan anvende den eller de tilkøbte gårde. En anden kilde til udviklingen er, at avlsbygninger, stalde, lader og maskinhuse er blevet for små til moderne landbrugsproduktion.

Rambøll har været ude og spørge danskerne, om de – hvis de skulle flytte - kunne tænke sig »at bo på en gammel bondegård, der var istandsat med nyindrettede boliger«. Til det svarede 71 pct. ja, 28 pct. nej, og den sidste procent svarede »Ved ikke«.

Til spørgsmålet: »Kan du forestille dig, at din arbejdsplads lå i en istandsat bondegård« svarede 72 pct. ja, mens 27 pct. svarede nej og to pct. »Ved ikke«.

Sådan var tallene på landsplan. Bemærkelsesværdigt er det, at fynboerne ifølge undersøgelsen er mindre tilbøjelige til at bo på landet end landsgennemsnittet, mens man her i landsdelen hellere ville arbejde på landet i en nedlagt og istandsat bondegård end gennemsnittet af danskerne i øvrigt. Der er dog kun tale om små forskydninger fra landsdel til landsdel.

Det er dog tydeligt, at især borgere i hovedstadsområdet er noget mere interesserede i at flytte på landet end deres medborgere i den øvrige del af landet.

Thomas Martinsen, der er direktør i Bygningskultur Danmark, er glædelig overrasket over resultatet af undersøgelsen. Han mener, at det er et udtryk for en ny stærk boligtendens, hvor fællesskab og huse med historie og sjæl kommer i høj kurs.

- I et samfund, hvor vi signalerer status og købekraft gennem forbrug af dyre køkkener, ferierejser, biler og designmøbler, peger meget i retning af boligen som den næste væsentlige identitetsvare, siger Thomas Martinsen.

- Boligen skal helst være forankret i lokalmiljøet. Samtidig stiger huspriserne voldsomt i byerne, hvilket gør det endnu mere attraktivt at bo på landet og være en del af landsbyfællesskabet.

Thomas Martinsen understreger, at det ikke handler om at skue tilbage på fortidens landlige idyl i længsel efter Morten Korch-romantik. Hvis bondegården skal have en fremtid som bolig og til at være rammen nye erhverv, så skal der udfoldes stor kreativitet, når der skal foretages renovering og ombygning.

- Det kræver, at de nye kommuner kortlægger deres bygningskulturelle værdier på landet. Det er langt fra alle overflødige landbrugsbygninger, der er attraktive nok til beboelse eller erhverv.

- Det er vigtigt, at ejerne af landbrugsejendomme får mere frihed til at føre utraditionelle projekter ud i livet. Og det kræver en mere smidig planlovgivning, siger Thomas Martinsen til slut.

TEKST: LEIF HANSGAARD