Dyr jord er populær
(EFFEKTIVT LANDBRUG) På 32 år er prisen for en hektar landbrugsjord steget med 1.148 procent. Det viser tal udarbejdet af Landscentret. Stigningen har dog ikke mindsket efterspørgslen efter jord.
1974! Benzinprisen stiger til »uhyrlige« 2,05 kroner literen, Abba sejrer i Det Europæiske Melodigrandprix med Waterloo, Vesttyskland vinder VM i fodbold på hjemmebane, Tyrkiet invaderer Cypern, Richard Nixon træder tilbage som USA’s præsident på grund af Watergate-skandalen og en hektar landbrugsjord koster 12.748 kroner. Det var dengang i 1974.
Mange vildsvin har krydset Kielerkanalen siden, og i dag koster en dansk gennemsnitlig hektar landbrugsjord 146.385 kroner. Det viser tal fra SKAT - indsamlet og bearbejdet af Landscentret.
Retfærdigvis skal det nævnes, at meget kan tilskrives den generelle prisudvikling, men siden 2000 er priserne mere end fordoblet fra 71.750 kroner.
- Langt hen ad vejen tror jeg, det er fordi, det er blevet så billigt at låne penge. Det betyder, at rigtig mange vil ekspandere, der er flere om buddet, og man byder hinanden op. Og så gør det ikke noget, hvis jorden er placeret flere kilometer fra ens bedrift, siger Hans Fink, der er konsulent i driftsøkonomi ved Landscentret, Økonomi og Jura.
Hos Mæglerhjørnet i Storvorde nikker indehaver Poul Skalborg genkendende til stigningen.
- Jeg kan bekræfte, at manglen på jord fortsat er høj, salgsperioden er blevet markant kortere og ved tilbudsrunder er der altid nogen, der vil betale mere end naboen. Jeg må indrømme, at jeg tit bliver overrasket over, hvor meget folk er i stand til at betale for landbrugsjord, siger Poul Skalborg.
I sit område, som ligger øst for Aalborg på begge sider af Limfjorden, oplever han i øjeblikket et prisspænd, der svinger mellem 100.000 og 200.000 kroner pr. hektar.
- Efterspørgslen presser prisen mere op nogle steder end andre, og jeg har aldrig set så stort et spænd før, og det er gået kanonstærkt, fortæller Poul Skalborg, der har været ejendomsmægler i ti år.
Poul Skalborg nævner også den nye landbrugslov fra 2004 og miljøloven, der slækkede på afstandskravene, som grunde til de senere års kraftige stigninger. Dermed er han på linie med sin kollega i Horsens, Peder Riishøj.
- En mindre lempelse af Landbrugsloven i 2004 gjorde det blandt andet muligt at eje 125 hektar på hovedejendommen uden en høring. Det øgede efterspørgslen flere steder omkring Horsens, fortæller Peder Riishøj fra Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj og siger, at også inddragelse af landbrugsjord til erhvervsformål har presset prisen op.
Det er dog ikke alle steder, som er påvirket lige hårdt, men prisspændet svinger i øjeblikket mellem 180.000 og 245.000 kroner.
- Jeg har været med i 20 år og har aldrig oplevet andet end prisstigninger på jord. Jeg tror ikke på, det falder igen, siger Peder Riishøj.
Og hvis vi ser på udviklingen siden 1974, er det da også kun gået en vej: opad. I øvrigt ligesom benzinprisen, der nu nærmer sig »uhyrlige« 11 kroner literen.