Urealistisk med højere pesticidafgifter
(EFFEKTIVT LANDBRUG) Hvis en afgift bliver forhøjet for at nedbringe landmænds brug af pesticider, skal den være så høj for at slå igennem, at det ikke længere vil være rentabelt at drive landbrug, mener afdelingsleder Poul Henning Petersen, Landskontoret for Planteavl.
Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2005 fra Miljøministeriet bragte på ny landbruget ud i et sandt stormvejr. »Landbruget spiller hasard med danskernes drikkevand« og »landbruget skal tage sig sammen«, lød kritikken fra Christiansborg, ligesom landmændene nu bliver truet med pesticidkvoter og afgifter. Årsagen er, at behandlingshyppigheden er steget til 2,3 mens den i 2002 var 2,04. Dermed fjerner den sig fra det politiske mål på 1,7.
Avisen tog en snak med afdelingsleder i Plantebeskyttelse, Planteavl ved Landscentret, Poul Henning Petersen, om mulige fremtidige konsekvenser for landbruget.
Hvad kan blive konsekvensen af at forhøje afgifter på pesticider?
- Det er klart, at når man har ukrudtsproblemer eller svampe, er det nødvendigt at få det bekæmpet. Ellers taber vi udbytte og ukrudtet opformeres til næste år. Derfor skal det være en meget høj afgift, hvis man vil af med brugen af pesticider på den måde. Jeg vil kalde det en urealistisk høj afgift, hvis den skal få landmændene til at holde igen med pesticiderne. Og det er paradoksalt, når vi allerede er det land med de højeste afgifter. Afgifter kan også fremprovokere smugling af pesticider over grænsen, som vi har set det med for eksempel spiritus. Hvis der kom en super-afgift, der hjælper, tror jeg ikke på, at det stadig vil være rentabelt at drive mange jorde.
Hvad ser du som mulige konsekvenser ved indførelse af kvoter?
- Det vil i hvert fald betyde, at landmændene vil lave de behandlinger, der giver mest. Det vil sige, at de vil sikre sig en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Det vil så betyde, at vi vil se lidt flere af de svampe, der ikke er så store risici ved. Der vil også komme mere pres på at få fat på de resistente sorter. Det vil dog ikke flytte så meget, da landbruget allerede i dag gør det langt hen ad vejen. Afgrødevalget vil man også overveje, for eksempel mere vårbyg og mindre vinterhvede. Det vil dog også afhænge af, hvordan kvoteformen bliver udformet. Bliver den delt op, så de enkelte afgrøder får lidt under det, de har brug for til rådighed, kan det jo ikke betale sig at skifte.
Kan du forestille dig, at landbruget bliver tvunget til at ændre afgrødesammensætningen, så det er de mindst krævende afgrøder, der skal dyrkes?
- Så vil vi jo nærmest tale om kommandoøkonomi. Jeg ved, at driftsledernes valg af afgrøder generelt er meget velovervejet. Men ved en kvoteordning kunne en ejendom med store problemer med græsukrudt eksempelvis gå over til mere vårsæd, som lægger en dæmper på græsukrudt.
Bør landbruget selv ændre afgrøde sammensætningen væk fra krævende afgrøder som for eksempel kartofler, for at komme politikerne i møde?
En ting er i hvert fald sikker. Vi kan ikke bare sidde med korslagte arme og spille sure. Vi skal følge med og have ambitioner om at reducere forbruget, hvor det er muligt. Og jeg tror også, der vil ske meget med teknologien. I Tyskland afprøver en sprøjteproducent og et universitet en sprøjte, hvor der sidder tre kameraer foran. Kameraerne opfanger ukrudtsbestanden og sender en besked til sprøjten, der kan behandle med tre forskellige ukrudtsmidler efter behov. Men den maskine bliver jo ikke sat i produktion hverken i dag eller i morgen, og der skal være kommerciel interesse for den. Ofte fungerer en maskine i et pilotprojekt, men der skal også være interesse for at producere den.