Rart med en fridag

Hvad tænker du, når du vågner op en morgen under høsten, og det regner?

- Jeg tør næsten ikke sige det, men jeg synes, det er skønt. Så får man en fridag, griner Jesper Lodall og indrømmer, at den holdning nok er lidt atypisk i landbruget.

Jesper Lodall er blandt andet uddannet slagter, han har været i vognmandsbranchen, har tidligere arbejdet som leder på Beauvais og driver nu Sønderød Maskinstation lidt uden for Ruds Vedby sammen med sin 18-årige søn Rune, sin 16-årige datter Nanna og sin kone Lone, der står for regnskabet.

- Jeg var arbejdsleder på Beauvais i ti år, hvor jeg arbejdede meget med det psykiske arbejdsmiljø. Noget jeg senere har undervist i. Det har gjort mig god til at håndtere stress, og jeg er god til at trække folk ind, når jeg kan se de stresser. Det her arbejde skal først og fremmest være sjovt. Det er nok derfor, jeg ikke har noget imod en enkelt regndag, uddyber Jesper Lodall, som dog ikke kan fortænke landmændene i at være trætte af det.

Torsdag høstede han, Rune og Nanna fra ni morgen til midnat. Da de manglede lidt hjælp, kom en af Runes kammerater. Der var god stemning og action.

- Det er sådan, det skal være. Et hjul sprang med et ordentligt brag. Det fik vi lavet. Da vi manglede en mand, sprang en frisk gut til. Og da vi kom tilbage ved midnatstid blev der joket, og stemningen var høj. Det skal være skægt at arbejde. Ikke stressende. Sidste år under høsten kom Lone ud med varm mad om aftenen. Så sad vi sammen og spiste i halmstrengen i 20 minutter. Det er guld lige at tage en time-out, så det hele ikke går for stærkt, siger Jesper Lodall, der startede sin maskinstation op for alvor for fem år siden.

I dag tilbyder de blandt andet hjælp til pløjning, såning, stensamling og høst. Men maskinstationen er langt fra selv i besiddelse af alle maskinerne. Og det er der en helt bestemt grund til.

- Jeg tænker ikke bare i store maskiner, men også i dækningsbidrag. Da jeg var dreng fik man 45 øre for et kilo halm, i dag får man 37 øre. Samtidig er udgifterne steget med mellem 30 og 50 procent. Det nytter bare ikke at indkøbe store, flotte maskiner, hvis de ikke bliver udnyttet 100 procent. Det er alt for dyrt. Før kunne vi godt holde hjemme i to dage, mens naboen havde forrygende travlt. Det kan vi ikke mere, siger Jesper Lodall.

Og han mener, at branchen skal til at åbne øjnene for realiteterne, hvis ikke vi skal se for mange konkurser.

- Landmænd skal glemme alt om at eje alting selv. I stedet skal de tænke i driftsfællesskaber. Leje den ledige kapacitet hos hinanden. Hvis ikke, bliver det også for svært at starte op, fordi man skal være store i en fart. Det giver alt for mange maskiner, og for meget overkapacitet. Det er overkapaciteten, vi skal have udnyttet, mener Jesper Lodall.

Og det er det, de gør på Sønderød Maskinstation.

- Vi har flere aftaler med landmænd og maskinstationer i området, som vi lejer maskiner af. Det skal selvfølgelig planlægges rent tidsmæssigt, men hvis det ikke kan lade sig gøre, spørger man den næste. Når jeg er ude og kan se store maskiner køre rundt, går jeg over og spørger, om vi skal finde ud af et lejemål, hvis det passer ind i ejerens program. Og da en større kvægproducent stoppede på egnen, lejede jeg to ledige lader. Det er billigere end at bygge dem selv. Jeg tror, vi skal til at tænke helt anderledes og hjælpe hinanden. Selvom vi er konkurrenter, er vi også kolleger. Ellers tror jeg ikke, vi overlever, siger Jesper Lodall, og understreger at alt selvfølgelig skal værdisættes.

- Alt har en pris, og der skal jo også tjenes penge, siger han.

Og selvom livskvalitet er at være sammen med familien, ikke stresse og have et sjovt arbejde, gør det heller ikke noget, ikke at have for meget gæld.

- Hvis man skal køre gylle i dag, står man overfor en investering på 3 millioner kroner. Det er simpelthen for meget, i forhold til hvad man får ud af det, siger Jesper Lodall.