Fødevareministeriet uddelte i 2005 9,7 milliarder kroner i landbrugsstøtte, heraf kommer de fleste fra EU. Størsteparten gik til landbrugets store virksomheder i kraft af en række eksportstøtte- og udviklingsordninger, men listen er udvidet med mange smålandbrug og hestestutterier. Antallet af støttemodtagere voksede med ikke mindre end 20 procent i forhold til året før.

Suverænt største støttemodtager er igen i år mejerigiganten Arla, der sikrede sig ikke mindre end 714 millioner kroner i støtte fra forskellige ordninger. Arla har de seneste seks år fået i alt 6,4 milliarder i danske støttekroner. Dertil kommer et stort millionbeløb, som mejeriet modtager i Sverige.

Det viser oplysninger om støtteudbetalingerne fra Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) , som Center for Analytisk Journalistik, Dicar, har fået aktindsigt i.

Også slagterikoncernen Danish Crown og Danisco, der blandt andet laver sukker, er blandt de helt store støttemodtagere. Støtten til sidstnævnte voksede sidste år til 510 millioner kroner.

EU’s landbrugsreform trækker sine spor gennem 2005-tallene, men endnu er der hverken tegn på forenklinger eller på, at den udskældte EU-støtte for alvor er på vej ned. Direktoratet administrerede 115 forskellige ordninger i 2005, og det er kun én færre end året før. Den samlede støtte er faldet lidt - fra 10,2 milliarder kroner året før.

En stor del af støtten fra EU er omlagt fra støtte til afgrøder til støtte til landbrugsarealet - de såkaldte enkeltbetalinger. Fra og med 2005 gives cirka 2300 kroner per hektar til landbrugsjord, uanset hvad der gror på den, og 500 kroner per hektar til arealer med græs.

Nye grupper har fået mulighed for at få støtte, og derfor voksede antallet af støttemodtagere med over 11.000 i forhold til året før, så 70.649 i Danmark nu er på støtten i kraft af omlægningen af tildelingskriterierne.

Nogle af de nye modtagere er sukkerroedyrkere, men også meget små landbrugsejendomme, for eksempel hestestutterier med små arealer, hvor der kan gå en hest, får nu mindre beløb i støtte med deraf følgende administration i ministeriet.

De mange nye modtagere delte imidlertid kun knap 441 millioner kroner. Det er fortsat de største, som løber med langt hovedparten af støttekronerne.

Dicar’s gennemgang viser, at den femtedel, der får mest, sidste år fik en større del af kagen end hidtil. Deres andel af støttekronerne voksede fra 78 procent i 2004 til 81 procent i 2005.

Af rapporten fremgår det, at prins Joachim i 2005 fik cirka 1,6 millioner kroner i støtte til sin landbrugsproduktion på Schackenborg. Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, fik lidt over 618.000 til sin gård ved Vejen. Heraf er langt størstedelen arealstøtte fra EU.

Til gengæld optræder formanden for den borgerlige tænketank Cepos, Bernt Johan Collet, ikke som støttemodtager til sit gods på Sydsjælland.

V-topfolk som finansminister Thor Pedersen og EU-parlamentariker Niels Busk har ikke fået enkeltbetalinger til deres bedrifter. Heller ikke Jørgen Tørnæs og Hans Fischer Boel, der er gift med henholdsvis udviklingsminister Ulla Tørnæs og EU-kommissær Mariann Fischer Boel, optræder som EU-støttemodtagere i statistikken, som Dicar har lagt ud på internettet.

En nærmere granskning af tallene, som Effektivt Landbrug har foretaget, viser dog, at tallene ikke er helt pålidelige, når man kigger på bedrifts- og personniveau - hvilket Dicar’s offentliggørelse på internettet åbner vide muligheder for.

Til Effektivt Landbrug forklarer Jørgen Tørnæs, at han har søgt rettigheder og fået enkeltbetalinger. Men de nåede bare ikke at blive udbetalt inden 31. december 2005, og figurerer derfor ikke på listen.

Om det samme gør sig gældende for en række andre modtagere, skal være usagt. Dicar afviser ikke, at der kan være denne fejlkilde.