(EFFEKTIVT LANDBRUG) Da kvægbrugets støtte blev fordelt på græsset, forsvandt både lodsejernes incitament til at udleje og pleje naturarealerne og oksekødsproducenternes betalingsevne for de ekstensive arealer.
Beregninger foretaget af kvægbrugskonsulent Søren Nielsen, Østlige Øers Kvægrådgivning, viser, at fem måneders sommergræsning på ekstensive arealer koster kødkvægsproducenten 1000 kroner pr. moderdyr.
Dermed slår afkoblingen af landbrugsstøtten nu voldsomt igennem i den del af oksekødsproduktionen, der om sommeren foregår på de oftest marginale og afsides arealer, og som sidegevinst har en omfattende og politisk efterspurgt naturpleje.
Før gjorde ammekopræmien det muligt for oksekødsproducenterne at betale en mindre græsleje. Men nu, hvor omkring en tredjedel af kvægpræmierne som følge af afkoblingen er blevet fordelt på græs- og andre arealer, har producenterne ikke den samme betalingsevne. Samtidig har lodsejerne heller ikke længere det samme incitament til at leje græsset ud. For den eneste plejemæssige betingelse, der knytter sig til hektarstøtten, er, at arealerne ikke må springe i skov.
Det problem kan klares med en tur hvert andet år med brakklipperen.
Men blandt især de sjællandske kødkvægsproducenter breder der sig en mistanke om, at det også er brakklipperen, der varetager plejen på de store godsers, ejerlavs og ikke mindst Natur- og Skovstyrelsens arealer, hvor der som følge af MVJ-aftaler er skærpede plejeforpligtelser.
For ham - og mange kødkvægsproducenter - ligger løsningen derfor lige for:
- Betingelserne skal håndhæves. Samfundet betaler disse lodsejere for at skabe og pleje natur. Det sker altså ikke ved at køre en tur med brakklipperen hvert andet år. Det fremmer kun nogle få, nøjsomme græsser og sivarter. Det giver bare nogle ensartede »brakmarker« at se på og langtfra de naturtyper og det plante- og fugleliv, som afgræsning skaber, siger kvægbrugskonsulent Søren Nielsen.