Luk hverken stopmætte eller sultne køer på græs

En typisk fejl, som mange mælkeproducenter begår, når de lukker deres køer ud på græs om foråret, er, at de reducerer alt for langsomt i den supplerende staldfodring. Formentlig af frygt for en faldende mælkeproduktion omkring udbindingen.

- Konsekvensen er imidlertid, at det gode forårsgræs ikke bliver udnyttet så godt, som det burde, siger fodringsrådgiver Jørgen Hansen fra Bornholms Kvæg.

- Selvfølgelig skal man ikke lukke køerne ud på græs på tom mave den første dag, men de skal heller ikke være for mætte, for så får de ikke andet ud af at komme på græs, end at de får noget motion og træder for meget græs ned, tilføjer han.

- Den dag, hvor køerne skal på græs for første gang, råder jeg folk til at tildele køerne halv foderration om morgenen. Herefter kan man dag for dag reducere staldfodringen ned til et niveau, der svarer til det antal foderenheder, man har planlagt, at køerne skal tage i græs. Denne tilpasning af staldfodringen kan klares i løbet af en uges tid, hvis vejret er godt. Men er man ikke så heldig med vejret efter udbindingen, og det er fugtigt og køligt, bør tilpasningen af staldfodringen strækkes over længere tid og i øvrigt styres efter mælkemængden, anbefaler Jørgen Hansen.

Han peger i øvrigt på, at PBV-normen for suppleringsfoder er nul, men forsøg har vist, at den godt kan køres helt ned på minus 200. Forklaringen er, at køerne får en masse letnedbrydeligt protein fra græsset.

Det gammelkendte problem med græstetani, populært kaldet græsforgiftning, efter udbinding kan forebygges ved at tildele køerne rigeligt med magnesium i perioden fra en uge før udbinding til fire uger efter. I denne periode kan der bruges en magnesiumblanding med magnesiumoxid.

- Græstetani opstår, når blodets indhold af magnesium falder. Når magnesiumindholdet i blodet når ned på et vist niveau, kan det resultere i muskelkramper hos køerne. Det er en farlig situation, som kan føre til en hurtig død, hvis der ikke gribes ind, pointerer Jørgen Hansen.

Han advarer i øvrigt mod at lukke meget sultne køer ud på en kløverrig græsmark. Gør man det, er der risiko for, at nogle af køerne rammes af trommesyge - især, hvis vejret er køligt og vådt. Trommesyge kan forebygges ved at reducere stivelsesindholdet i foderet samt ved at bruge kraftfoder, der indeholder mere fedt.

Desuden minder den bornholmske fodringsrådgiver om, at det - især i starten af afgræsningssæsonen - er gavnligt, at sørge for at køerne har adgang til halm til at sikre strukturforsyningen. Har køerne fri adgang til halm, er de gode til selv at styre optagelsen af halm efter behov.

- En ting er at komme godt igennem udbindingsperioden. Noget andet er at styre afgræsning og suppleringsfodring længere henne i græsningssæsonen. På Bornholm er der flere, der har haft glæde af at få tilsendt græsprognoser som SMS via PlanteInfo, fortæller Jørgen Hansen.

Han anbefaler, at man får lavet regelmæssige endags-foderkontroller, mens køerne er på græs - gerne hver 14.dag. Det er et godt redskab til at styre fodringen effektivt.

- Min erfaring er, at en del kvægbrugere reagerer for langsomt på fodringssiden, når vi eksempelvis løber ind i en tør periode midt på sommeren, så græsvæksten reduceres. I den situation er det vigtigt at få øget staldfodringen i tide, hvis man vil undgå ydelsesfald. Her er det ikke nok at kaste et blik henover græsmarken, man skal helt ud i den - hver dag - for at danne sig et ordentligt overblik over græsforsyningen, understreger Jørgen Hansen.