Danske Slagteriers formand Bent Claudi Lassen brugte et helt afsnit af sin beretning på organisationens delegeretmøde fredag den 3.marts til at forklare det danske noteringsefterslæb i forhold til den tyske notering.

I denne argumentation brugte slagteriformanden blandt andet den tyske importstatistik. Her viste han en planche der viste prisniveauet for fersk/frosset svinekød på det tyske marked.

På basis af tallene konkluderede Bent Claudi Lassen, at Danmark er det land der hjemtager den højeste pris på det tyske marked. Vores optimeringsmodel virker, fastslog formanden.

Tallene viste at Danmark i 2004 hjembragte kr. 13,26 pr, kg, Østrig 12,81, Belgien 12,74, Italien 12,52, Holland, 12,37, Frankrig 12,99, Irland 11,99, Spanien 11,92 og UK 10,21 kr. pr. kg.

Problemet er bare, at når man sammenligner importtallene for de forskellige lande, er det som at sammenligne æbler og pærer.

Ifølge afdelingschefen i Danske Slagterier, Karsten Flemin, er tallene beregnet ved at man for hvert land har værdien af eksporten til Tyskland, og så dividerer det med de afsatte kilo.

Men ingen ved, om det er det samme produktmiks, de forskellige lande eksporterer til Tyskland.

Den danske eksport til Tyskland består primært af nakker, bove og andet produktionskød, mens den engelske eksport til Tyskland, ifølge MLC, for 80 procents vedkommende består af sokød, som er væsentligt billigere end almindeligt svinekød. Og det er måske forklaringen på, at UK hjembringer den laveste pris.

Karsten Flemin indrømmer, at disse tal ikke er eksakt videnskab, men han mener at de grundlæggende er i orden, og at de viser en tendens.

Bent Claudi Lassen mener ikke, at tallene er vildledende.

- Der er tale om så store mængder, at det er forsvarligt at foretage sammenligningen. Ellers ville jeg ikke have gjort det, siger formanden og fortsætter:

- Jeg tror, at de produktmiks, de enkelte lande eksporterer til Tyskland, er nogenlunde ens, og at tallene giver en tendens.

Bent Claudi Lassen indrømmer dog, at han måske ikke skulle have taget de engelske tal med.

Hverken direktør Jens Haven Christiansen, Danish Crown, eller administrerende direktør Ove Thejls, Tican, kender de tal, Bent Claudi Lassen præsenterede på delegeretmødet.

- Det er en meget vanskelig øvelse at udarbejde den form for statistik, og man skal ned på de enkelte udskæringer, hvis det skal gøres præcist, fastslår Jens Haven Christiansen.

Jens Haven Christiansen er ikke i tvivl om, at de danske slagterier får afsat en stor del af produktionen på højprismarkederne.

- Men konkurrencen er også blevet hårdere på disse markeder i løbet af de sidste 4-5 år, og det er derfor blevet vanskeligere, at få dækning for de højere lønomkostninger vi har i Danmark end i for eksempel Tyskland, siger Jens Haven Christiansen.

Ove Thejls er på linie med Jens Haven Christiansen. Han er ikke i tvivl om, at de danske slagterier får en højere pris pr. kilo på det engelske baconmarked end for eksempel Holland.

- Det kan vi se på vores engelske virksomhed, hvor vi også køber fra Holland. Problemet er bare, at vi ikke kan sælge alle vores 20 millioner svin på højprismarkederne, siger Ove Thejls.

Formanden for Danske Svineproducenter, Torben Poulsen, havde også undret sig over, hvor Bent Claudi Lassens tal kom fra.

- Hvis slagterierne er så dygtige, som de selv siger, så burde vi have en notering, der var højere end den tyske, siger Torben Poulsen og fortsætter:

- Vi er efterhånden så vant til, at Danske Slagterier bruger delegeretmødet til selvros, og til at fortælle hvor dygtige de er, og at de ingen fejl laver.

Hvis de var så dygtige, ville vi vel kunne se det på afregningerne, mener formanden for Danske Svineproducenter.

- For mig er det ufatteligt, man bruger Danske Slagteriers delegeretmøde til at drøfte landbrugspolitik i stedet for slagteripolitik, slutter Torben Poulsen.