Vildsvin femdobler risikoen for svinepest

Fødevarestyrelsen valgte for første gang at udtale sig om vildsvin på et velbesøgt debatmøde onsdag aften på det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg. Her holdt også Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet, og Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, oplæg om deres respektive syn på en eventuel genindførelse af vildsvinet.

I løbet af februar afleverer Fødevarestyrelsen en indstilling til forbrugerminister Lars Barfoed (K) om vildsvinets fritlevende fremtid.

Veterinærdirektør Preben Willeberg fra styrelsen gik endda så vidt på mødet, at han i modsætning til den indledende rapport fra efteråret om konsekvenserne af en genindførsel forsøgte at sætte tal på risikoen for at slæbt svinepest med ind i de danske svinestalde.

- Det er ikke nok at læse i rapporten, at sandsynligheden for at svinepesten spredes er ringe. Man skal gange sandsynligheden med konsekvenserne, som i tilfælde af smitte vil være ganske betydelige, forklarede han om sygdommen, der sidst blev konstateret i Danmark i 1933, men jævnligt bryder ud i stort set hele Europa.

Uden vildsvin, skønnede han ud fra internationale erfaringer, ville Danmark blive ramt af svinepest en gang hvert 100. år. Indføres fritlevende vildsvin, stiger risikoen til to gange hver 100. år. I praksis er der dog tale om en femdobling af risikoen.

Da EU har bestemt, at smittespredning blandt vildsvin skal bekæmpes gennem vaccine - der drysses på udlagt foder og derfor er lidet effektiv - har Danmark reelt få handlemuligheder ved et udbrud.

Mens EU håndterer smitteudbrud gennem lokale karantæner, der sjældent slår bunden ud af eksporten, vil tredjelande som USA og Japan formentlig reagere mere dramatisk og lukke helt af. De aftager omkring 40 procent af den årlige eksport til en værdi af 25 milliarder kroner. Derfor bliver et udbrud dyrt.

Helt op til 4,8 milliarder kroner kan det koste.