Mangelfuld råmælkstildeling koster mange kalve livet

- I gennemsnit dør 10 procent af de nyfødte kalve i danske malkekvægbesætninger indenfor det første døgn efter fødslen, og de 3-4 procent dør i forbindelse med selve fødslen. Disse kalve når således ikke at blive ramt af nogen infektion i deres alt for korte liv, så disse dødsfald henregnes under reproduktionsproblemer, forklarer dyrlæge Lars Erik Larsen, Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning ved Danmarks Fødevareforskning.

Men farerne for de små kalve er ikke slut, selv om de overlever det første døgn efter fødslen, for de er, som bekendt, meget sårbare overfor infektioner med allehånde vira, bakterier og parasitter i den første måned af deres liv.

- Coli-infektioner er ret almindelige blandt få dage gamle kalve. Rota-virus slår til blandt kalvene i 2-4 ugers alderen, mens coronavirus også kan ramme lidt ældre kalve. Hertil kommer cryptosporidier og coccidier, der ligesom vira og bakterier er skyld i talrige diarrétilfælde blandt kalvene, siger Lars Erik Larsen.

Han lægger ikke skjul på, at mange af disse diarrétilfælde skyldes mangel på gode rutiner omkring tildelingen af råmælk. En nyfødt kalv skal have råmælk så hurtigt som muligt efter fødslen. Helst indenfor de første seks timer efter fødslen og under alle omstændigheder indenfor de første 12 timer - mindst er par liter indenfor det første døgn.

At det skal gå så hurtigt, begrundes med, at kalvetarmens evne til at optage antistofferne og lade dem passere igennem til blodet er på sit højeste lige efter fødslen og forsvinder helt i løbet af 1-2 døgn. Råmælkens indhold af antistoffer er højest ved den første udmalkning og falder meget hurtigt.

- Et af problemerne i forbindelse med tildeling af råmælk er uden tvivl, at folk ikke er meget for at skulle stå op om natten for at malke råmælk ud og give det til nyfødte kalve. Det er naturligvis altid bedst, at en kalv får råmælk fra sin mor. Men kan det af den ene eller anden grund ikke lade sig gøre, kan man udmærket bruge råmælk fra andre køer i besætningen. Indholdet af antistoffer i råmælken er jo nogenlunde ens hos køerne i en besætning, da det afspejler smittetrykket på stedet, forklarer Lars Erik Larsen.

Han gør dog opmærksom på, at når en kalv får råmælk fra en anden ko end moderen, forøger det risikoen for spredning af blandt andet paratuberkulose og salmonella. Der skal således foretages en opvejning mellem fordele og ulemper, når der anvendes råmælk fra råmælksbanker.

De smittekilder, der forårsager diarré, overlever typisk i staldbunden. Hvis der så ikke bliver gjort ordentligt rent og strøet godt ved kalvene, er risikoen for infektioner med diarré til følge overhængende.

Kælvningsboksen skal selvfølgelig være ren, og der skal bruges rene spande til kalvene og så videre.

Lars Erik Larsen mener ikke, at det er til at komme udenom, at kravet om, at kalvene skal være opstaldet, så de kan se og røre ved hinanden, alt andet lige giver en forøget smittespredning blandt småkalvene.

Luftvejsinfektionerne slår typisk til lidt senere end diarréerne. Nogle luftvejsinfektioner spredes gennem luften. Andre kræver direkte, fysisk kontakt for at kunne spredes, så her kunne smittespredningen reduceres ved enkeltdyrsopstaldning. Endelig spiller faktorer som belægningsgrad samt ventilation og luftudskiftning også en rolle.