Praktiske erfaringer med autostyring
(Effektivt Landbrug) Autostyring reducerer overlap, men har også en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet.
- Nu vil vi ikke undvære det. Det er en meget stor en lettelse, at man ikke skal koncentrere sig om at styre og holde præcis afstand til det forrige kørespor.
Driftsleder Niels Haaning Libergreen, HSH Agro I/S ved Hadsund, fortryder ikke, at det nordjyske maskinfællesskab i 2004 købte tre nye John Deere traktorer med autostyring.
Siden er endnu en traktor kommer til, og erfaringerne med det højteknologiske grej har alt i alt været positive - både økonomisk, men bestemt også arbejdsmiljømæssigt.
- Den økonomiske besparelse ligger i, at vi har minimeret overlap til stort set ingenting. Det betyder, at besparelsen i såsæd, gødning, kemi og arbejdsforbrug stort set går lige op med forrentning og afskrivning af systemet, fortæller Niels Libergreen.
- Forbedringen af arbejdsmiljøet var ikke noget, vi tog hensyn til, da vi investerede i systemet. Der kan heller ikke sættes tal på den, men det er noget, som har stor værdi, nu hvor vi har prøvet systemet. Traktorførerne bliver ikke så trætte, når de ikke skal bruge tid på at styre. Nu har de tid til at kigge bagud og optimere på de indstillinger, de kan foretage på redskabet indefra traktoren, tilføjer han.
En enkelt »havkat i hyttefadet« er der dog - nemlig udfald af GPS-signalet, som der styres efter.
- Problemet opstår udelukkende, når vi kører ind under et træ, primært når vi vender i forageren ind under en skovkant. Kommer man tættere end 10-12 meter på 15-20 meter høje træer, så mister man signalet, fortæller Niels Libergreen og tilføjer, at der kan gå lang tid, før præcisionen igen er tilstrækkelig til præcis autostyring.
- Den hurtigste medicin mod problemet er simpelthen at stoppe traktoren og dreje tændingen fra - og så starte igen efter et par sekunder. Så er man på i løbet af nogle få minutter, hvorimod der ellers kan gå et tocifret antal minutter, inden man får et signal af en kvalitet, der er til at køre efter, forklarer driftslederen.
John Deeres autostyring hedder AutoTrac, og det måler signalet i procenter fra 10-100.
- Vi kan godt køre med autostyring med 20 procents signal, men det betyder, at der kan komme en afvigelse på 20 centimeter i forhold til den linie, man kører efter. Vi vil helst have signalet op på 70-80 procent, inden vi slår autostyringen til. Så kører det til gengæld også med en præcision på plus-minus fem centimeter i 90 procent af tiden, hvor John Deere kun lover en præcision på plus-minus 10 centimeter, fortæller Niels Libergreen.
HSH Agro ved Hadsund var et af de allerførste landbrug herhjemme, som tog autostyring i brug, og maskinfællesskabet, der driver 1.275 hektar, anvender systemet til harvning, pløjning on land, såning samt sprøjtning med glyphosat på stubharvede marker.
De er dog langt fra de eneste, der i dag bruger autostyring. Hos John Deeres importør i Danmark, Nellemann Agro A/S, oplyser man, at der i sæson 2005 har været fem mejetærskere og cirka 50 traktorer med autostyring på arbejde i danske marker.
John Deere var først med lanceringen af autostyring herhjemme i begyndelsen af 2004. I efteråret fulgte AGCO med et system til Fendt traktorer, og senest har Claas lanceret et system til traktorer og mejetærskere.
Udover traktorkoncernernes systemer er der ifølge konsulent Hans Henrik Pedersen, Landscentret, Byggeri og Teknik, flere systemer, der kan eftermonteres. Firmaet Agrovo kan således levere systemer fra både amerikanske Autofarm og australske Farmscan.
Begge disse systemer kan leveres med en såkaldt RTK-GPS modtager, der kan levere positioner med cirka én centimeters nøjagtighed.