Naturpleje for 1.000 kroner pr. hektar

Af Louis Andreas Michaelsen og Bøje Østerlund

At bevare målsat natur koster penge, og det ved både myndigheder, jordejere og alle de, der på forskellig vis har prøvet at forvalte et naturareal.

Forskere, naturentusiaster, skovejere og landmænd har for længst erkendt, at det er omkostningskrævende at forvalte lysåbne naturområder, uanset om det gøres med motorsav, buskrydder, brakhøster eller ved hjælp af afgræsning. Maskinelt kommer man ikke langt for en tusindkroneseddel pr. hektar pr. år, og situationen er ikke meget anderledes, når man vælger afgræsning. Foderværdien er ringe, hegningen er besværlig og bureaukrati og administration er en tung byrde.

Denne situation har Claus Cornelsen i Bredebro tænkt sig at gøre noget ved. Han er, sammen med en kompagnon ved at etablere en virksomhed, www.plejnaturen.dk, som på et professionelt plan vil tilbyde at udføre alle faser i naturplejen. Til det formål råder han over udstyr som terrængående ATV-er, en transportabel fangefold med et spænd på 32 meter, transportvogne og traktorer.

- Og så foreløbig 140 stykker kvæg af Galloway-racen. Men vi håber at komme op på 300 dyr og pasningsaftaler på 500 hektar for at få en fuld udnyttelse af vores arbejdskraft og udstyr.

Alle arealer under de såkaldte Natura 2000 udpegninger er efter Claus Cornelsens opfattelse potentielle brugere af firmaets ydelser.

- Det har vist sig, at alle ansøgere om MVJ-tilskud i Natura 2000 områder har fået bevilget tilskud. Det giver normalt 1.500 kroner pr. hektar, hvortil kommer de 500 kroner pr. hektar for vedvarende græsarealer. Og det er her, vi tilbyder lodsejeren at dele i porten med 1.000 kroner til hver.

- Naturarealer, der er udpeget af EU som Natur 2000 arealer, skal plejes af lodsejeren. Og her er det, at det nemt kan blive dyrere at ordne arealerne maskinelt end ved hjælp af vores Galloway kvæg. Er det arealer, hvor der ikke kan opnås de 500 kroner pr. hektar i tilskud, bliver der mindre til deling, og her må det bero på en forhandling og vurdering i den enkelte situation. Det er klart, at store sammenhængende arealer over en 50-100 hektar er lettere for os at klare end små arealer.

- Bedst er det, hvis man kan kombinere nogle gode græsningsarealer og et dårligere område med lyng, siv, pil eller andet, som lodsejeren i forvejen skal bruge penge på at holde nede. Det vil vi kigge på fra sted til sted.

På Rømø er Galloway-kvæget fuldt beskæftiget med at pleje et naturareal for Skov- og Naturstyrelsen.

- Her har der tidligere gået kødkvæg af racen Limousine, men de kunne slet ikke trives med det dårlige foder, der er her. De tabte sig mange kilo, fortæller Claus Cornelsen.

På Rømø har han nu i to år fået EU-støtte via en MVJ-ordning, som er blevet etableret i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen til gengæld for at pleje de gamle hedearealer.

- Kvæget skal fragtes fra vores gård i Bredebro til Rømø om foråret og hentes hjem igen om efteråret. Det skal tilses og have foder om vinteren. Da der er så få foderenheder i krat, pil, lyng og græsset her, kan det kun løbe rundt, fordi vi får de 1.000 kroner per hektar i støtte. I øvrigt det samme, som koster at fodre en ko en hel vinter, siger Claus Cornelsen og understreger, at indtjeningen fra kødet slet ikke dækker udgifterne.

De 120 hektar på Rømø, som plejes af dyrene, er særligt beskyttede Natura 2000 områder med værdifuld natur.

- Og den slags pålægger EU, at man skal pleje. Skov- og Naturstyrelsen kan så vælge at gøre det maskinelt eller som her med dyr, siger Claus Cornelsen.

Den store vinder er naturen, for der hvor kvæget har græsset, er det tydeligt at se, at krattet forsvinder. Det giver lyngen mulighed for at sende nye skud ud og på den måde blive forynget. Desuden er et sted som her meget vanskeligt at pleje med maskiner på grund af det ujævne terræn.

I Danmark er der omkring 16.000 kvadratkilometer værdifulde naturområder som giver mulighed for nicheproduktioner af den slags, som Plejnaturen beskæftiger sig med.

- Vores mål er at komme op på 300 moderdyr og aftale om pleje af mindst 500 hektar, siger Claus Cornelsen.

Galloway kvæget er den ideelle naturplejer. Med et enormt maverumfang i forhold til størrelsen er det muligt for dyrene at få tilstrækkeligt med foderenheder på trods af meget ringe foder.

Et meget lille klovtryk per kvadratcentimer i forhold til tungere kødkvægsracer betyder, at Galloway’en kan bruges i områder som Kirkeby Klitplantage på Rømø, hvor der skiftevis er tørt og vådt.

Gallowaykvæget har sin oprindelse i den sydvestskotske egn Galloway. Det stammer fra en race, som længe har overlevet som forvildet kvæg i Storbritannien indtil begyndelsen af 1800-tallet. Racen er pollet.