Tolvmandssektion:

Fremtidens landbrug var temaet på Tolvmandssektionens årsmøde på Nyborg Strand. Fire oplægsholdere gav hver deres vinkel et bud på, hvordan fremtiden kunne forme sig.

Den af de fire, som havde landmandens briller mest solidt plantet i hovedet, var næstformanden i Tolvmandsudvalget, Per Bach Laursen, Lundgård ved Løgstør.

Når han kigger i krystalkuglen og ser 25 år ud i fremtiden, så åbenbarer der sig en svineproducent, der tager flyveren på arbejde om mandagen til et af østlandene, og om fredagen vender hjem til Danmark for at bruge weekenden på at spille golf, der hvor han tidligere dyrkede afgrøder.

- Det ser jeg slet ikke som et problem, for det giver os en mulighed for at gøre, hvad vi er bedst til i andre lande, siger den tidligere formand for Danske Svineproducenter.

Nogle af tilhørerne i salen var nysgerrige efter at vide, om han da slet ikke forestillede sig, at det til den tid ville være rentabelt at have landbrug i Danmark.

- Jeg tror stadig, at en svineproduktion i Himmerland vil være profitabel om 25 år. Men der er også muligheder i udlandet, lød det fra Per Bach Laursen.

Han ser altså stadig en mulighed for svineproduktion til den tid, men det vil ikke være der, den primære indtægt kommer fra.

- Vi vil være omkring 1500 svineproducenter, og så vil vi have en forbandet masse jord, men vi kan ikke leve af det. Vi må indrette os efter samfundets accept, og så kommer vi til at have nogle meget dejlige ejendomme herhjemme, sagde Per Bach Laursen.

For at illustrere, hvordan en sådan en fremtid kunne bygges op, viste Per Bach Laursen sit eget organisationsdiagram. Her kunne man se, hvordan der var et hovedselskab, som bestod af den gamle slægtsgård, hvor der blev drevet markbrug og svineproduktion. Ved siden af var der en række selvstændige selskaber, som eksempelvis landbrug i Letland og vindmøller.

- Selskaberne er det sted, hvor vi skal tjene penge, sagde han.

I et af selskaberne har Per Bach Laursen sammen med kolleger lejet bygninger og produceret smågrise.

- Her er beslutningerne foregået omkring et bestyrelsesbord. Nu er det ikke lukrativt længere, og så afvikler vi selskabet og glemmer det, fortalte Per Bach Laursen.

Netop det er vigtigt, da der ikke er følelser forbundet med disse selskaber.

- Det må jeg indrømme, at jeg har for hovedejendommen, som jeg gerne vil beskytte for efterkommernes skyld. Når jeg så holder de udskilte selskaber for sig, så påfører jeg ikke slægtsgården økonomiske tab på sigt, sagde han.

Når Per Bach Laursen kigger mod øst, så er det vigtigt for ham at tage de danske værdier med. De høje danske standarder for fødevaresikkerhed og miljø skal folk tage med til udlandet.

Hans folk i Letland er ikke uddannede, og derfor er det også en del af jobbet, når man arbejder i et østland.

- Befolkningen tager mod os med åbne arme i udlandet. Det er helt befriende, sagde Per Bach Laursen.

Det er blandt andet, fordi dansk landbrug kan tilbyde knowhow på området. En af de andre oplægsholdere var direktøren for Institut for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan. Han sammenlignede landbrugssektoren med tekstilindustrien. Designet sker i Danmark. Produktionen sker i udlandet.