Med et gennemsnitligt driftsresultat på 190.000 kr. pr. heltidsbedrift, var 2004 ikke noget lukrativt år for planteavlerne, viser en opgørelse over produktionsøkonomien for 2004, netop offentliggjort af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Tallene er baseret på gennemsnit fra 603 bedrifter og vurderes af Landscentret selv at lande meget tæt på »det endelige resultat«.

En enkelt gruppe skiller sig markant ud i 2004-opgørelsen. Det er bedrifterne over 250 hektar. Hvor gennemsnitsaflønningsevnen pr. hektar for alle planteavlsbedrifter lå på 39 kr. i timen, er det faktisk bedrifterne over 200 og over 250 hektar, der trækker gennemsnittet så »højt« op med henholdsvis 55 og 58 kroner i timen.

Det til trods for at bedrifterne over 250 hektar har mindre andel af lerjord og færre højværdiafgrøder og uforholdsmæssigt større kapacitets- og finansieringsomkostninger end kollegerne på de mindre og små ejendomme.

Det sidste hænger sammen med en større andel af forpagtninger og en højere gældsandel. Hvor alle planteavlere i 2004 i gennemsnit forpagtede knap 55 hektar, var bedrifterne over 250 hektar helt oppe på at forpagte godt 130 hektar.

Mest bemærkelsesværdigt er springet i investeringslysten. I gennemsnit investerede planteavlsbedrifterne for 907.000 kr. i 2004 – eller 3.767 kr. pr. hektar. Men det dækker over meget store forskelle. Bedrifterne under 100 hektar satsede knap 200.000 kr. (742 kr. pr. hektar), mens de allerstørste bedrifter, dem over 250 hektar, investerede godt, 2,4 mio. kr. i bedriftens udvikling, svarende til knap 5.500 kr. pr. hektar.

Det er især investeringer i jord og dermed fortsat ekspansion, der tvinger de allerstørste bedrifters investeringer i vejret. En strategi, der efter det foreliggende talmateriale at dømme, ser ud til at lykkes. For de store planteavlere kan faktisk få økonomien til at hænge sammen, også uden højværdiafgrøder.