Landmænd bliver i faget

Alene inden for de seneste ti år er antallet af danske mælkeproducenter halveret, så der i dag kun er knap 6.000 tilbage. Hvad bliver der egentlig af alle disse landmænd, der ikke bare opgiver tilværelsen som mælkeproducent, men ofte også siger farvel til et livsværk, ja, måske generationers værk på slægtsgården? Det spørgsmål har Mejeriforeningens kvartalsmagasin »&mælk« sat sig for at finde svar på.

»&mælk« har undersøgt, hvad der er blevet af 112 mælkeproducenter, der har droppet produktionen siden 1. januar 2004.

Og svarene er på flere måder overraskende.

Det mindst overraskende er måske, at tre ud af fire finder beskæftigelse inden for landbruget på anden vis. 31 procent gør planteavlen til hovederhvervet på bedriften, 20 procent dropper malkningerne og lever af kødkvægsproduktion, mens seks procent bytter drøvtyggerne ud med svin. 13 procent bliver medhjælpere eller finder job på maskinstationer, mens seks procent hæver deres løn andetsteds i den landbrugsrelaterede industri.

- Kød og planteavl er interessant for mælkeproducenten, fordi dette skift ikke kræver større investeringer, da man har både jord og maskiner. Mange over 50 år har endvidere friværdier i deres bedrifter, så de ikke er afhængige af en stor indtjening, forklarer Egon Noe, landbrugssociolog og seniorforsker ved Danmarks Jordbrugsforskning, til »&mælk«.

En bagvedliggende faktor er også, at landbruget er meget mere end et arbejde. Der er høj grad også en særlig kultur, livsform og selvforståelse på spil i valget af fremtid efter køerne.

Til gengæld står selvejet ikke længere så centralt. En tredjedel af de landmænd, der har opgivet mælkeproduktionen, er nemlig under 50 år. Og hver sjette landmænd har indstillet driften på en ellers tilsyneladende »fremtidssikret« bedrift med over 100 køer.

- Tallene er udtryk for, at landmænd i lighed med det øvrige samfund stopper op og tager deres liv og erhverv op til revision. Det er ikke længere et kald for livet at være mælkeproducent, siger Egon Noe.