Kløvergræs er ikke altid den bedste grøngødning i økologiske sædskifter med korn. Det viser forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF).

- Vi har altid troet, at kløvergræs er en optimal grøngødning i økologiske sædskifter med korn. Den er kvælstoffikserende og forventes at bidrage positivt til jordens kvælstofpulje. Langvarige forsøg viser imidlertid, at vi ikke får den optimale effekt af kløvergræsset, når vi samtidig bruger husdyrgødning til kornafgrøden, fortæller forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, DJF.

I forsøgene målte forskerne udbytter af korn over længere tid i økologiske sædskifter med forskellig andel af kvælstoffikserende planter. Tre faktorer blev undersøgt: Betydningen af andel af kvælstoffikserende afgrøder i sædskiftet, betydningen af efterafgrøder og betydningen af tilførsel af husdyrgødning.

- Når vi sår kløvergræs som udlæg i en kornmark og tildeler husdyrgødning til kornet, vil kornafgrøden blive så tæt, at den skygger for kløvergræsset. Dermed udvikles kløvergræsset ikke optimalt, og kvælstoffikseringen bliver ikke nær så stor, som efter en kornafgrøde, der ikke tildeles husdyrgødning. Udbyttet i den efterfølgende kornafgrøde bliver dermed mindre, end hvis kornet med kløvergræsudlægget ikke havde fået gødning, forklarer Jørgen E. Olesen og fortsætter:

- Resultatet er, at vi umiddelbart får et højere kornudbytte af at tildele husdyrgødning, men ser vi på udbytterne af korn over hele sædskiftet, finder vi, at den gunstige effekt af gødningen på kornudbytterne falder på grund af en lavere kløverandel i kløvergræsset.

Især på sandjord ser forskerne en ringe virkning af kløvergræs på kornudbytterne. Ifølge Jørgen E. Olesen skyldes det, at der på grund af hurtig udvaskning ikke opbygges samme kvælstofbuffer i sandjord som i lerjord og dermed går langtidsvirkningen af kvælstoffet fra kløvergræs tabt på sandjord.

På lerjord vil det kvælstof, som kløvergræsset fikserer, derimod indgå i en pulje, som afgrøderne kan bruge i de kommende afgrøder.

- Det ser ud til, at det er svært at få en rigtig god effekt af både at bruge gødning og kløvergræs. Når vi i mange år har fokuseret så meget på også at bruge kløvergræs som grøngødning i sædskifterne på økologiske planteavlsbrug, skyldes det nok, at vi har gode erfaringer med at bruge kløvergræs i sædskifterne på kvægbrug, hvor det indgår som en afgrøde.

- Fra starten af forsøget satte vi derfor slet ikke spørgsmålstegn ved, om det er optimalt at kombinere gødning og kløvergræs i det økologiske planteavlssædskifte, siger Jørgen E. Olesen.

De langvarige økologiske sædskifteforsøg viser også, at kløvergræs har indflydelse på opformeringen af ukrudt. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse klarer normalt de fleste problemer med etårigt ukrudt på økologiske bedrifter, hvorimod rod-ukrudt kan volde betydelige problemer.

- På lerjord opstod problemer med rod-ukrudt – blandt andet tidsler, hvorimod kvik blev hovedproblemet på sandjorden. I de sædskifter, hvor vi havde kløvergræs, som blev afslået i løbet af vækstsæsonen, reduceredes opformeringen af tidsler imidlertid, hvorimod der ikke var væsentlig effekt på kvik, fortæller Jørgen E. Olesen.

- Derfor, fortsætter han, ser det ud til, at en strategisk brug af kløvergræs i sædskiftet kan bruges til at holde udbredelsen af tidsler nede. Kløvergræs har derimod ikke samme sanerende effekt mod kvik. Her hjælper det langt bedre at have sunde og konkurrencedygtige afgrøder.

Efter otte år med sædskifteforsøg står det klart for Jørgen E. Olesen og resten af projektgruppen, hvor vigtigt det er, at gennemføre forsøg med sædskifter over flere sædskifterotationer. Hvis de økologiske sædskifteforsøg var blevet afsluttet allerede efter tre eller fire år, ville forskerne aldrig have opdaget kløvergræssets indvirkning på kornudbytterne.

- Det er særligt vigtigt i økologisk jordbrug, hvor langtidseffekten af de kvælstoffikserende afgrøder spiller en stor rolle, påpeger forskningsprofessoren.