Landmændene i Schleswig-Holstein dyrker cirka 110.000 hektar med vinterraps. I år er cirka 90 procent hybridsorter.

- Det er tyskernes opfattelse, at hybridsorterne er mere dyrkningssikre, fordi etableringen og udviklingen om efteråret er mere sikker. Endvidere er udbyttetabet mindre ved sen såning end ved dyrkning af liniesorter, hedder det i et referat fra en dyrkningsdag om raps afholdt af Landwirtschafskammer Schleswig-Holstein.

For at opnå et højt udbytte i vinterraps er det vigtigt at få afgrøden etableret rettidigt. Såningen skal gennemføres straks efter jordbehandling, så jordfugtigheden udnyttes, og der opnås en ensartet og hurtig fremspiring.

Forsøg har vist, at vinterbyg er en bedre forfrugt end vinterhvede. Der er i forsøg opnået merudbytter svarende til 1.250 kroner pr. hektar, hvor vinterbyg har været forfrugt. Forsøgene har også vist, at der opnås et bedre økonomisk resultat ved dyrkning af vinterraps i et seksmarks sædskifte end i et tremarks sædskifte.

De tyske landmænd er bange for, at de får regler for forbruget af kvælstof. Med EU’s vandrammedirektiv ser det ud til, at det er nødvendigt at reducere forbruget af kvælstof.

- Kvælstofoverskuddet fra et vinterraps-vinterhvede-vinterbyg sædskifte kommer primært fra vinterrapsen. For at få en bedre kvælstofbalance vil det blive nødvendigt at udnytte flere faktorer. For eksempel kan reduceret jordbearbejdning efter raps være med til at formindske risikoen for udvaskning, hedder det i erfaringsopsamlingen.

Den økonomisk optimale mængde kvælstof i et sædskifte med vinterraps-vinterhvede-vinterbyg er beregnet til 222 kg pr. hektar, men variationen er stor. For hvede til foder er den beregnet til 184 kg og for kvalitetshvede 243 kg kvælstof pr. hektar. For vinterbyg er den optimale mængde kvælstof beregnet til 145 kg pr. hektar.

- En reduktion på 35 kg kvælstof pr. hektar i de tre afgrøder vil medføre et økonomisk tab på cirka 65 kroner pr. hektar, hvis der dyrkes foderkorn, viser beregningerne.

I Schleswig-Holstein anbefales det at bejdse rapsudsæden med Chinook + TMTD, hvilket beskytter rapsen ved fremspiring og indtil firebladstadiet.

Sås rapsen efter den 20.-25. august, anbefales det, at rapsen også bejdses med DMM, eller at der bejdses med Cruiser OSR, som begge har effekt på kålskimmel. Der er i gennemsnit af sentsåede forsøg opnået bruttomerudbytter på 150 kg frø pr. hektar.

Der er gennemført forsøg med bejdsning med metconazol, som er det virksomme stof i Juventus. Denne bejdsning giver en lille effekt på phoma og medfører, at kimstænglen bliver forkortet.

- Generelt er der ikke de store merudbytter ved bejdsning, hedder det i materialet.