Biogassen på Ærø nærmer sig

ENERGISK: Vedvarende og vedholdende energi er kendetegnet for Ærø. 18 ærøske landmænd er med i det kommende biogas- og ethanolanlæg.

Ærøboerne er endnu engang på vej til at befæste deres indstilling til at gøre noget ekstraordinært for deres lokalsamfund.

Et nyt projekt med biogas- og ethanolanlæg vil snart skyde op af den ærøske muld. Det vil være med til at befæste den energi, som ærøboerne selv yder for at fremme miljørigtige løsninger.

Blandt de 18 ærøske landmænd, som har tilsluttet sig projektet, er Bent Nissen, Solgaarden i Ronæs. Herfra skal kvægbesætningen bidrage med en del af råvarerne til det nye biogasanlæg.

- Vi bor på en ø med afledning til nor og øhav, så jeg føler, at det er fornuftigt at tage del i den teknologiske udvikling, siger Bent Nissen, der er engageret i Ærø Biogasselskab Amba. som næstformand i bestyrelsen.

Biogas må betragtes som et aktiv for en produktionsejendom. Dels en bedre fremtidssikring af husdyrproduktionen, returgødning med en række forbedrede egenskaber og mulighed for reduktion af arealkrav ved separation, er blandt de fordele, Bent Nissen nævner.

Mindskede lugtgener

Det er ikke kun de berørte samfundsborgere, som kan føle sig generet af gyllelugten, det kan landmændene såmænd også selv. Derfor er det en betydningsfuld gevinst at få gyllen afgasset.

For miljøet og samfundet er det også gunstigt at få mindsket emissionen af kultveilte og lattergas, bedre udnyttelse af P og K med omfordeling af næringsstoffer samt nedbrydning af miljøfremmede stoffer i slam og husdyrgødning.

I det kommende anlæg, hvor Bioscan i Odense skal stå som totalentreprenør for selve anlægget, forventes der en behandling af 72.000 tons biomasse om året. Fordelingen er med lidt større mængde svinegylle end kvæggylle, som er det primære, men også dybstrøelse, slam fra de kommunale anlæg samt energiafgrøder vil indgå i produktionen.

- Jeg havde gerne set, at endnu flere landmænd deltog, men det er den enkeltes vurdering i den givne situation, siger Bent Nissen, som selv deltager ud fra devisen: Nu eller aldrig!

Placeres ved lossepladsen

Det var forventet, at startskuddet for projektet kunne foregå til september, men endnu foreligger der ikke den nødvendige miljøgodkendelse.

Kontrakten om selve anlægget er under disse forbehold indgået i april, og placeringen er lagt fast til at blive ved Lossepladsen i Husmarken syd for Tranderup. Ideelt i forhold til få naboer, men også i forhold til transport af gylle ved rørføring.

- Fra svinebesætninger kan der pumpes gylle i rør, hvorimod kvæggyllen er for tyktflydende, forklarer Bent Nissen og nævner, at der fra en tredjedel af projektdeltagerne kan pumpes fem-seks kilometer direkte frem og tilbage mellem ejendommen og biogasanlægget.

Dermed fjernes en del tung transport, og den resterende vil foregå med lukkede containere med maksimalt 20 tons, hvilket svarer ret godt til mange fortankes størrelse.

Startkapital fra EU

Selskabets startkapital er tilgået som tilskud fra EU. Derudover skal hver andelshaver hæfte for 500 kr. pr. dyreenhed, med et minimum på 50.000 kr. og et maksimum på 150.000 kr. pr. andelshaver.

Ifølge bestyrelsen skulle det ikke være et beløb, som afskrækker den fortsættende landmand, som ved jordkøb ikke vil kunne erhverve meget for de penge. For behandlingen af husdyrgødningen skal der betales cirka 5 kr. pr. tons, men biogasanlægget står for al transport til og fra anlægget.

- Økonomien for sådan et anlæg er naturligvis følsom, og der bliver justeret i takt med ændrede vilkår. Det er vores eget anlæg, og så er ansvaret også vores. Det animerer samtidig til at få den optimale drift, påpeger Bent Nissen.

Som eksempel på nye muligheder er der energiafgrøderne majs og græs, som er gode forfrugt i sædskiftet. For en svineavler kunne det måske være attraktivt under forudsætning af, at der kan opnås konkurrencedygtige priser i forhold til kornproduktionen.

Fastholdelse af produktionsmulighederne

Bent Nissen forventer, at myndighederne bør kunne honorere deltagelse i biogasanlæg ved at stille sig forstående for landbrugets senere produktionsudvidelser, der er påkrævet for den fremtidige drift.

Den holdning deler svineproducent Jens Toft Madsen, Tranderup, som gerne så en konkret garanti for den eksisterende produktion, når der tages del i biogassen.

- Nedlagte dyreenheder fra en ejendom skal kunne flyttes, så produktionen opretholdes totalt set, pointerer Jens Toft Madsen og tilføjer, at et biogasanlæg uden gylle bliver problematisk.

- Jeg har valgt at være med, da det giver fordele med udnyttelsen af næringsstofferne på eget landbrug, det gavner miljøet generelt og det skaber energi, siger Jens Toft Madsen, som gerne ser, at man sikrer at starte med en tilstrækkelig behandlingsafgift.

Muligheden for etablering af non-food afgrøder med et minimums nettoudbytte svarende til brakmarker ville måske blive en attraktiv mulighed, ligesom efterafgrøde på lovpligtige 6 procent arealer, bemærker svineproducenten.

TEKST: VAGN I. PERTL