Birthe og Johannes Petz har boet i 28 år på gården på Tøndervej 37 vest for Padborg. De har indrettet et lille naturparadis med en skøn have omgivet af høje løvtræshegn, de selv har plantet. Alt ånder fred – eller gjorde det, til Padborg Park blev etableret på en del af Kruså-Padborg Flyveplads.

Siden har støjen fra »parken« for tit overdøvet fuglesangen.

Og nu er støjforureningen suppleret med mental forurening: Forleden fik ægteparret Petz et anonymt brev, hvori der bl.a. stod: –» Johannes, vi er trætte af dig og din håbløse dumhed. Du er nu sat på vores liste over uønskede i vores kommune og ser helst at du fraflytter hurtigst muligt ellers skal vi nok hjælpe dig på vej.

Padborg Park er afgjort politisk og den helt rigtige afgørelse. Den lægger et sted mellem 80-90 millioner kroner i vores kommune hvert år og skaber meget beskæftigelse. Padborg Park får alle de miljøgodkendelser de måtte ønske, uanset dine protester (skyldes vel at du blev snydt, dengang den blev etableret men det er din egen skyld, du ville ikke være med – de sorte penge ville du godt have).

Vi går nu i gang med at få sat dig på tvangsauktion og køber så din lade til depot for Padborg Park og indretter huset som værelser for Padborg Park, da en større udvidelse er på tale, finansieret af den største investor i vores område. Men vi vil sku ikke give 3,7 mio. kroner for din rønne, det er den slet ikke værd.«

- Man bliver underligt til mode, når man får sådan en skidtspand med posten – og så fra én, der ikke har mod til at sætte sit navn under. Jeg har overladt brevet til politiet, men det er desværre ikke så let at finde frem til afsenderen, siger Johannes Petz til Landbrug Syd.

- Det grimt at få anonyme trusler. I det hele taget er det her en affære, som vi indtil for et par år siden slet ikke havde forestillet os kunne ske her ude på landet. Måske i storbyen, men ikke her, supplerer Birthe Petz. Sommetider virker det her mere som et mareridt end virkelighed.

- Er I kørt trætte?

- Nej! lyder det fra begge ægtefællerne, og Birthe Petz tilføjer: – Men det slår skår i idyllen. Vi regnede med at bo her og nyde det, til vi skulle bæres herfra. Dét her er bestemt ikke de vilkår, vi havde set frem til.

TEKST: PER BORGAARD