Under 6.000 mælkeproducenter

Snakken har gået længe. Nu er det en realitet.

Den seneste opgørelse fra Mælkeudvalget viser, at der er under 6000 mælkeproducenter i Danmark. Helt nøjagtig var der primo maj 5.938 bedrifter med mælkeleverance, hvilket er 650 færre end på samme tidspunkt i 2004 – svarende til en nedgang på 9,9 procent.

Med en gennemsnitlig mælkeydelse på knap 8.000 kg pr. ko er der i snit 95-96 malkekøer på en dansk mælkebedrift anno 2005, men det tal vil utvivlsomt vokse over det kommende tiår.

- Den dygtige kvægbruger behøver ikke at have 400 køer. Han kan godt overleve med 100 køer. Men ambitioner og dygtighed har det med at hænge sammen. Hvis man kan lave forretning med 100 køer, så kan man også lave en god forretning med 200 eller 300 køer, og vi er nu en gang skruet sådan sammen, at ambitionsniveauet som regel rækker længere end til der, hvor vi står lige nu – i hvert fald hvis man har et karriereforløb, der rækker længere frem i tiden, siger Erik Andersen, chefkonsulent for Jysk Kvægrådgivning.

- Med den strukturudvikling, der sker, må vi alt andet lige forvente, at dem, der bliver tilbage, det er også dem, der er mere forretningsmindede og har ambitioner om større bedrifter, tilføjer han.

Erik Andersen vurderer, at gennemsnitsbesætningen vil stige med mellem 5-10 køer årligt over de næste 5-10 år, og dem, der bliver tilbage, vil i stigende grad fokusere på optimal driftsøkonomi og optimal finansiering.

- Når vi kommer op i de store besætninger, bliver renteniveauet og finansieringen en væsentlig faktor for bedriftens samlede økonomi. Det er også indlysende, at enhver øre mere pr. kilo mælk betyder noget for økonomien, når vi snakker om kvotestørrelser på to millioner kilo pr. bedrift, siger chefkonsulenten, som slår fast, at de små marginaler får større og større betydning for bedriftens samlede økonomi.

- Det er de små marginaler, der afgør succesens størrelse. Med en stor omsætning kan man måske skaffe 200.000 kroner ekstra ved en marginal optimering, hvor det før gav 50.000 kroner. Og selv om ens privatforbrug måske det samme, uanset om man har en forbedring på 50.000 kroner eller 200.000 kroner, så er det mere finansieret ved de 200.000 kroner, siger Erik Andersen, som tilføjer, at man i rådgivningen også fokuserer skarpere og skarpere på finansiering:

- Mange steder arbejder vi med gårdråd, hvor driftsøkonomer og bankfolk sidder sammen med produktionskonsulenter for at få udnyttet de finansielle muligheder optimalt set ud fra en driftsøkonomisk synsvinkel.

Ledelse bliver også en af de afgørende faktorer for fremtidens mælkeproducenter, påpeger Erik Andersen.

- Når man går fra 1-2- medarbejdere til måske 3-4 ansatte, så bliver motivation af medarbejderne og udnyttelse af arbejdskraften afgørende for, om der kan skabes gode økonomiske resultater og gode arbejdspladser. Dem, der ikke kan lede en virksomhed af den nævnte størrelse, får store problemer i fremtiden, siger konsulenten.

De økologiske mælkeproducenter står i en særlig situation, idet de i det seneste år har oplevet en markant tilbagegang til nu kun 448 økologer. Det er 65 økologer færre end for et år siden, svarende til en reduktion på 13 procent. Dermed fortsætter nedgangen med at være større end hos de konventionelle producenter.

De økologiske bedrifter har ikke haft en så gunstig strukturudvikling som de konventionelle, idet bedrifterne nu for første gang nogensinde er blevet »overhalet« i gennemsnitsstørrelse. Økologerne har således i dag 742.000 kilo kvote pr. bedrift – eller blot en stigning på 26.000 kilo på et år – hvor de konventionelle bedrifter har 750.000 kilo kvote pr. bedrift.

Forklaringen på denne udvikling skal ifølge Mælkeudvalget formentlig søges i faldende mælkepriser samt overskud af økologisk mælk hos mejerierne, således at flere bedrifter nu er gået tilbage til den konventionelle driftsform igen.

- Økonomisk tipper resultaterne dog stadigvæk lidt til fordel for økologerne, påpeger Erik Andersen.