Behandlingstiden for ansøgninger om produktionsændringer i fynske landbrugsbedrifter er nu igen oppe på seks til syv måneder hos Fyns Amt.

- Det er ganske enkelt utilstedeligt, fastslår Frans Erve, sekretariatschef hos De Fynske Landboforeninger, der sammen med sine fynske faglige kolleger føler en dyb frustration på landbrugets vegne.

Og han er bange for, at der måske ligger en skjult dagsorden bag denne forhaling af ansøgningerne, uden naturligvis at kunne bevise påstanden.

- Nærmest alle ansøgninger, som amtets embedsmænd modtager fra fynske landmænd med de kommunale myndigheders vurdering, bliver indklaget til Skov- og Naturstyrelsen med bemærkninger om, at kommunerne ikke har udført sagens forvaltning og behandling godt nok.

- Det faktum, som naturligvis koster både tid og ressourcer, kan man ikke fortænke os i at lede tankerne hen på brødnid, lyder det fra sekretariatschefen, der godt kan se det som et forsøg på at stramme niveauet og samtidig belære kommunerne om, hvordan de skal arbejde efter den nye reform (hvor miljøforvaltningen skal foregå i storkommunerne, red.).

- Vi i landbruget ønsker en seriøs behandling. Vi har i forvejen masser af restriktioner, og indtil videre har landbruget til fulde opfyldt Vandmiljøplan I og II, og er gået konstruktivt ind i arbejdet med Vandmiljøplan III. Derfor føler vi, at den enkelte landmands virkelyst forhindres, når vi på den måde skal slås mod manglende politisk mod til at sætte egne standarder og ikke kun lade sig styre sig af enkelte afgørelser i Naturklagenævnet.

Frans Erve finder det også for vagt, at man til stadighed hører en argumentation fra embedsmændene om, at der ikke findes tilstrækkeligt klare retningsliner på området.

- Der findes klare regler, og senest har forvaltningsretten slået fast i sagen om svinestoppet i Nordjylland, at alle ansøgninger skal behandles af myndighederne.

De Fynske Landboforeningers sekretariatschef glæder sig derfor over, at det ikke lykkedes Fyns Amt at få administrationsgrundlaget ind i den kommende regionsplan.

- Det kunne meget vel have blevet et »miljøpolitisk testamente« til de kommende storkommuners miljøforvaltninger, slutter Frans Erve, der venter en fortsat fynsk miljødebat, blandt andet på det forestående dyrskue i Odense.

TEKST: ERIK HANSEN