Juletræer skal have luft under »vingerne«

Sneen, der kom i marts, har drillet juletræsproducenterne, men nu er det højaktuelt at tænke på ukrudtsbekæmpelsen i juletræerne.

- Dem, der bruger jordmidler som Karmex og Terbuthylazin, har allerede været i gang en uges tid. Men dem, der skifter over til de nye minimidler, som er off-label godkendt til brug i år, er ikke begyndt endnu, fortæller dyrkningskonsulent Bent K. Christensen Fra Dansk Juletræsdyrkerforening.

Det drejer sig om Logo/MaisTer og Titus, der sidste år blev afprøvet i praksis af en række juletræsproducenter landet over. Behandlingerne blev foretaget af den enkelte producent selv, og er således foregået under forskellige forudsætninger med hensyn til jordbundstype, ukrudtsflora, behandlingstidspunkt, udbringningsteknik og klima.

Derfor vil Dansk Juletræsdyrkerforening i indeværende sæson sammen med firmaerne Bayer og Dupont forsøge at anlægge praktiske afprøvninger med de forskellige nye planteværnsmidler på fire til fem lokaliteter rundt om i landet.

- Målet er, at afprøvningerne de enkelte steder skal udføres med det samme udstyr og under de samme betingelser, så vi kan måle effekten af midlerne og sammenligne eventuelle skadesbilleder, siger dyrkningskonsulent Jan Jürgensen, Dansk Juletræsdyrkerforening.

De producenter, der vil bruge Logo/MaisTer i indeværende sæson, skal ifølge Bent K. Christensen ud med sprøjten sidst i april og først i maj.

- Det er bladmidler. Derfor skal ukrudtet været spiret frem, før vi får effekt af bekæmpelsen. Men det er vigtigt at vi kommer ud, inden knopperne begynder at svulme. Hvis vi kommer for sent med sprøjtningen, risikerer vi at få gulfarvning af de nye skud, og det ville være katastrofalt, hvis det drejer sig om træer, der skal sælges i år, siger dyrkningskonsulenten.

Ifølge Bent K. Christensen er der to typer ukrudt, som har afgørende indflydelse på juletræernes kvalitet. Der er det stive ukrudt, som kan komme op og slide nålene af, og så er der græsukrudtet, der er det værste, fordi det kan hæmme træernes vækst.

- Græsukrudtet giver konkurrence om vand og næringsstoffer. Samtidig betyder græsset, at vi ikke får så stor solstråling på jorden, og så får vi heller ikke så stor en varmeafgivelse om natten. Og netop denne varmeafgivelse er utrolig vigtig, når vi har passeret den 20. maj, hvor træerne begynder at springe ud. Hvis vi her får en nat, hvor temperaturen falder til lidt under 1 frostgrad, så fryser cellesaften inde i nålene, så cellerne sprænger og skuddene bliver rødbrune og visner fuldstændigt sammen, siger dyrkningskonsulenten.

Logo/MaisTer bekæmper ifølge dyrkningskonsulent Jan Jürgensen både 1- og 2 kimbladet ukrudt, og der er set god effekt på buresnerre, brandbæger, canadisk bakkestjerne, dueurt, kamille og enårig rapgræs.

Midlet har også vist sig at have en stor hæmmende effekt på kvik, samt agertidsel, agerpadderokke og gederams. Der er ikke konstateret gulfarvning på nåle ved udbringning før træernes knopskydning.

Sprøjtning med Logo i træernes udspringsperiode er afprøvet henholdsvis ultimo maj og i juni som både bredsprøjtning og afskærmet sprøjtning for at se, hvordan træerne reagerer. Samtidig ville det på den måde være muligt at bekæmpe nyfremspiret- og hæmmet ukrudt.

- Resultatet viste, at effekten på ukrudtet var god, men nåle og nye skud fik gulfarvninger eller blev svækkede med nåletab. Afskærmet sprøjtning primo juni viste tilsvarende gulfarvning på nåle og skud, som blev ramt af væsken, oplyser Jan Jürgensen.

Danmarks natur skal have en langt stærkere placering i værdidebatten. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der sammen med Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og WWF Verdensnaturfonden vil have omlagt mindst 10 procent af landbrugsstøtten til direkte naturpleje og opkøb af arealer til naturformål.

De fire organisationer, der i sidste uge offentliggjorde rapporten »Natur Retur«, får dog »en kurv« af landbruget.

- Det kan vi selvfølgelig ikke gå med til. De penge, vi får i landbrugsstøtte, får vi som erstatning for faldende priser, siger viceformand i Dansk Landbrug, Ib W. Jensen, der i stedet foreslår en anden model.

- Hvis man ønsker bestemte former for natur eller naturpleje uden sprøjtning, så kan man udbyde dem i licitation, og så kan landmændene byde ind på dem. På den måde finder man ud af, hvad det koster pr. hektar, og så kan man få løst opgaverne til den billigst opnåelige pris, siger Ib W. Jensen.