(LANDBRUG FYN) STORSTALDE: Henved hver anden nybyggede kvægstald på Fyn får installeret malkerobotter. Et typisk byggeri er i dag til 150 køer med yderligere udvidelsesmuligheder.
De fynske mælkeproducenter lader i stigende grad moderne teknologi overtage det hårde arbejde i malkestaldene.
I fremtiden vil cirka halvdelen af de nybyggede kvægstalde nemlig have to, tre eller måske endda fire robotter til at klare det hårde malkearbejde.
Det er vurderingen hos Per Einshøj, der er ledende kvægbrugskonsulent hos LandboFyn.
Udviklingen mod flere fynske malkerobotter understreges eksempelvis af, at byggefirmaet Henning Hindsgaul her den 3. marts holdt åbent hus i tre nye kvægstalde med malkerobotter fra SAC – en ved Otterup på Nordfyn, en i Saltofte på Vestfyn og en i Katterød ved Fåborg på Sydvestfyn.
Per Einshøj vurderer, at cirka hver anden af de nybyggerier, der er på tegnebordene netop nu, indeholder planer om at installere malkerobotter.
- Robotterne vinder frem. Ingen tvivl om det. Men vi skal så samtidig også holde fast i, at hver anden stald fortsat bygges med traditionelt malkeanlæg eller med karrusel, lyder det fra kvægbrugskonsulenten.
Han forklarer videre, at den typiske fynske kvægstald anno 2005 er en stald til 150 køer, som er forberedt på udvidelse.
- Der bygges også til 120 køer. Men fælles for alle byggerier er, at man sørger for, at man relativt hurtigt og nemt kan få flere dyr i staldene, hvis der skulle blive mulighed og behov for det, siger han.
En nybygget eller renoveret kvægstald er typisk en sengestald med et gulv, der er nemt at holde rent. Samtidig lægges der stor vægt på, at man bygger efter de sidste nye principper for at få så lav en kvælstoffordampning fra staldende, som det rent byggeteknisk er muligt at opnå med den nuværende teknologi.
De moderne kvægstalde bygges som regel i en form for moduler, hvor der er æde/hvile afdeling, malkestald, oplagringskapacitet til gødning samt et afsnit til foderopbevaring.
En egentlig afdeling til ungdyrene er det imidlertid ikke alle, der prioriterer. Det skyldes, at tendensen går mod, at flere og flere fynske mælkeproducenter vælger at udlicitere deres opdræt af ungdyr til kolleger, der specialiserer sig i netop den opgave.
- At udlicitere sit opdræt af ungdyr bringer to fordele med sig. Den ene er, at mælkeproducenten ved at lade en anden opdrætte sine ungdyr kan få cirka 20 procent flere malkekøer i sin stald.
- Det er en procedure, der skal søges om godkendelse til, fordi man flytter rundt på sine dyreenheder. Men som regel er det ikke et problem at få tilladelsen, siger Per Einshøj.
En anden fordel ved denne arbejdsfordeling er, at det typisk er en gårdejer, der selv er stoppet som mælkeproducent, som opdrætter ungdyrene i en nedlagt malkekvægstald.
- Derved kan han bibeholde dyreenhederne på ejendommen, og det kan vise sig at være en god ide i en handelssituation, forklarer Per Einshøj.
TEKST: JACOB LUND-LARSEN