(Effektivt Landbrug) Automatiske malkesystemer forringer økonomien, men letter landmandens arbejde og giver mere fleksibilitet i hverdagen.
Malkerobotter forringer økonomien på mange bedrifter.
Det viser en undersøgelse, som driftsøkonomikonsulent Trine Jensen, LandboNord i Hjørring, har lavet i forbindelse med sin specialeopgave på Landbohøjskolen. To tredjedele af de landmænd, som installerer automatiske malkesystemer (AMS), må efter to år konstatere, at tegnebogen er blevet tyndere.
- Den væsentlige årsag er, at kun en tredjedel af besætningerne opnår en stigning i ydelsen på 10 procent eller mere, siger Trine Jensen, som har undersøgt økonomien for 40 danske bedrifter, der har installeret malkerobotter i perioden 1998 til 2001.
Et andet problem er kapacitetsudnyttelsen. Den ligger i de undersøgte besætninger kun på 565.000 kilo leveret mælk pr. enkeltboks. Omkostningerne til vedligehold og service er cirka 40.000 kroner pr. enkeltboks, og det er noget mere end de 25.000-30.000 kroner, man tidligere regnede med.
- Det bør være et mål at producere 650-700.000 kilo mælk pr. enkeltboks, men kun tre besætninger ligger på dette niveau efter halvandet år med robotmalkning, påpeger Trine Jensen, som tilføjer, at udgifterne til service og vedligehold ved AMS er cirka dobbelt så store som ved en almindelig malkestald eller malkekarrusel.
Ifølge Trine Jensen er der behov for væsentlige stigninger i dækningsbidraget for, at den ekstra investering ved AMS kan dækkes. På mange bedrifter er AMS dog også installeret af helt andre årsager end de økonomiske. Det viser undersøgelser fra både Danmark og andre EU-lande.
- Det er primært ønsket om en reduceret arbejdsindsats, mindre fysisk hårdt arbejde og øget fleksibilitet, der er motivationen for at vælge malkerobotter, fortæller Trine Jensen og tilføjer, at der særligt blandt danske og hollandske landmænd også er et ønske om at frigøre sig fra ansat arbejdskraft.
I en EU-undersøgelse svarer 67 procent af landmændene, at de primært har valgt AMS af personlige årsager, mens de resterende 33 procent fokuserer på økonomien. I Danmark investerer endnu flere af landmændene i AMS af personlige årsager, nemlig hele 86 procent, mens kun 9 procent installerer robotter af økonomiske årsager.
- To tredjedele af landmændene i EU-undersøgelsen oplever en positiv ændring både i forhold til kvaliteten af familielivet og tiden til øvrige hobbyer efter installeringen af malkerobotter, fortæller Trine Jensen.
Hun slår samtidig fast, at det bedste udgangspunkt er, hvis der ligger et velovervejet beslutningsgrundlag bag investering i AMS, som skal omfatte mere end »udlicitering af malkearbejdet« og indførelse af ny teknik for fornyelsens skyld. Interessen for og anvendelsen af teknikkens styringsmuligheder er nemlig væsentlige for succesen med systemet.
- På de fleste bedrifter er der tilfredshed med malkerobotterne, men om økonomien og produktionsresultaterne også er gode nok afhænger i høj grad af motivationen og grundlaget for at anvende systemets muligheder, påpeger Trine Jensen i sin undersøgelse.
- Det kræver, tilføjer hun, en helt ny rutine i arbejdsopgaver og styring inden for produktionssystemet. Ellers kan konsekvensen ved at opnå arbejdsbesparelse og fleksibilitet være både økonomiske tab og psykisk belastning.