De danske planteavlere har siden årtusindskiftet oplevet, at udbyttestigningen er ophørt.

Det erkendte Henrik Høegh, formand for Landsudvalget for Planteavl, i sin beretning på Landsplanteavlsmødet i Herning i sidste uge, hvor han fremlagde den kedelige udvikling i de danske planteavleres udbyttekurver over for de tilsvarende opgørelser fra vore nabolande.

- Forklaringen skal findes i de meget stramme danske restriktioner på tilførsel af kvælstof, der netop blev indført ved årtusindskiftet, sagde han.

- Vi sakker bagud i forhold til vore nabolande og er nu på vej nedenud af det gode selskab. Uanset økonomiske eksperters beregninger koster dette faktum danske planteavlere mange penge hvert eneste år.

- Et lyspunkt er det dog, at landbruget i Vandmiljøplan III fik indført, at normreduktionen skal ske ud fra de udbytter, der var realiseret, såfremt begrænsningerne på kvælstoftilførslen ikke var indført, fortsatte Henrik Høegh og redegjorde herefter for, hvordan denne del af aftalen kan vendes til mere kvælstof til jorden.

- Udgangspunktet for de ti procents reduktion i kvælstofnormen er det udbytte, vi ville have haft, hvis trenden i udbyttestigningen var fortsat. Det skal på sigt betyde, at vi kan få mere kvælstof til det dyrkede areal, bedyrede han.

- Det løser imidlertid ikke vores problem med vanskeligt at kunne producere varer, som lever op til en række af de kvalitetskriterier, som efterspørges. Vi vil derfor arbejde på igen at få mulighed for at tilføre afgrøderne den optimale kvælstofmængde. En mulighed der absolut burde være til stede, når effekten af EU-reformen og vandramme- og habitatdirektivet slår igennem. Det betyder jo, at de arealer, hvor udvaskningsrisikoen er størst, tages ud.

Kvalitet og sporbarhed hører sammen. Ikke mindst efter det seneste årsskifte, hvor EU-forordning nr. 178 er trådt i kraft. Henrik Høegh mindede de 1100 fremmødte ved Landsplanteavlsmødet om, at der kunne være god grund til at tage direktivet om sporbarhed alvorligt og benytte sig af de værktøjer til formålet, der allerede er udviklet.

- Uden at kunne levere dokumentation har jeg hørt om et engelsk parti maltbyg, der blev foretrukket frem for dansk maltbyg alene, fordi englænderne kunne levere de fornødne dokumenter med data om dyrkning og kornets videre vej. Det er da for ærgerligt, hvis vi mister afsætningsmuligheder, fordi vi ikke kan dokumentere de tiltag, vi i forvejen har gjort og som reelt betyder, at vores kvalitet er højere.

Derfor opfordrede Henrik Høegh til at bruge Dansk Markdatabase, der er suppleret med Lagerjournal Online til dokumentation af, hvordan den høstede vare er behandlet, opbevaret og håndteret.

Ikke uventet fik partnerne i Dansk Landbrugsrådgivning støtte fra formanden for Landsudvalget for Planteavl, da årets planteavlsmøde løb af stablen. Henrik Høegh kommenterede både i sin beretning og under den efterfølgende debat situationen på markedet for rådgivningsydelser.

- Vores uvildige rådgivning er generelt udsat for pres i disse år, både firmarådgivning og private rådgivere presser sig frem i markedet, hvilket både presser vi folkevalgte og de ansatte til at styrke og videreudvikle den uvildige rådgivning.

- Unfair konkurrence gør os alle til tabere. Og unfair er det, når firmarådgivning påstås at være gratis for den enkelte. I sidste ende er der kun firmaernes kunder til at betale regningen.

- Og når det gælder de private rådgivere, slipper de for at betale for forsøgsarbejde og videreudvikling, men kan frit bruge af blandt andet forsøgsarbejdets resultater, påpegede Henrik Høegh.

- Omkring rådgivning er vi ved en skillevej, sagde planteavlsformanden, der mente at omkring 20 procent af rådgivningen i dag leveres af private- eller firmarådgivere.

- I flere af vore nabolande er uvildig rådgivning på retur eller slet ikke eksisterende. De misunder os vort rådgivningssystem.

- Det betyder dog ikke, at det ikke er sundt med konkurrence, og det kan vi i øvrigt også godt præstere inden for egne rækker. Det er rådgivningstjenestens pligt at møde den nye konkurrence og fortsat søge at være den foretrukne, fastslog Henrik Høegh, og knæsatte samtidigt et ufravigeligt princip for de indkøbsforeninger, der på det seneste er oprettet med deltagelse fra rådgivningstjenestens side:

- Det er en selvfølge, at rådgivningens deltagelse i dette arbejde altid foregår på timebasis, aldrig som en omsætningsbestemt honorering.