(Effektivt Landbrug) Syv foderplaner justeres dagligt på den 1.100 køer store bedrift Vrebamelkvee i Vredepeel i Holland. Omfattende test af mælk og ikke mindst gødning danner grundlag for foderplanerne.
Intet er overladt til tilfældighederne hos Europas ukronede mælkekonge, hollandske Alex van Bakel.
Det blev gang på gang understreget, da han i sidste uge gæstede Vingsted ved Vejle, hvor han tryllebandt omkring 70 kvægbrugsinteresserede personer med et foredrag om, hvordan hverdagen former sig i familien van Bakels mælkedynasti.
Alex van Bakel ejer og driver sammen med sine to brødre den fædrene bedrift i den hollandske by Vredepeel. Ejendommen kaldes i dag Vrebamelkvee B.V., og de cirka 1.100 malkekøer leverer hver godt 10.300 kg mælk over 305 dage. Og ifølge Alex van Bakel, er der ingen hokus pokus – men i stedet en minutiøs planlægning af alle arbejdsgange - bag succesen.
- Vi har brugt 100.000 euro eller mere på at analysere køernes gødning. Det er nemlig dyrenes gødning, der er nøglen til succes. Hver eneste dag – året rundt – udtager vi således gødningsprøver fra tilfældige køer i de forskellige hold. Samtidig tages der konstant analyser af køernes mælk, og ud fra alle disse analyseresultater justerer vi konstant vores foderplaner, forklarede Alex van Bakel i en pause under sit daglange foredrag.
På den hollandske storgård produceres hver dag syv forskellige foderblandinger.
1. kalvskøerne opdeles således i to grupper med henholdsvis højtydende og lavtydende dyr, som hver får et nøje afstemt foder.
På samme måde er de ældre køer inddelt i tre grupper – henholdsvis med lavt ydende, mellemhøjt ydende og højt ydende dyr. Også disse grupper fodres individuelt.
Endelig inddeles goldkøerne i to grupper, som ligeledes fodres individuelt. For goldkøerne gør det sig gældende, at kraftfoderet tages fra køerne to uger før goldning. Efter goldning går køerne fire uger uden kraftfoder.
10 dage før forventet kælvning tildeles denne gruppe samme kalkfri foder som de højtydende ældre køer.
- Vi holder konstant øje med dyrene i alle grupper. Hvis tingene ændrer sig, skal man gribe ind og justere sit foder til. Derfor gælder det om at have folk ansat, som er specialister på hver deres område. På den måde får man det optimale ud af sine folk og i sidste ende af sine malkekøer. Det er den strategi, man skal arbejde efter, hvis man vil tjene penge, fastslog Alex van Bakel.
Netop hver enkelt medarbejders færdigheder er et af de helt centrale punkter i Alex van Bakels succesopskrift. Hans grundholdning er således, at gårdens medarbejdere skal tage sig af lige præcis den arbejdsopgave, de er sat til – og intet som helst andet. På den måde sikrer man, at den enkelte medarbejder bliver specialist på sit felt, og derved undgås for mange fejl.
- Helt konkret betyder det, at den mand, som læsser foder, han laver ikke andet end at læsse foder. Han er den bedste – men kun til at læsse foder. Og kan han læsse råvarerne i foderblanderen indenfor en 2 procents margin, får han en lille lønbonus. Rammer han forbi med et par procent, trækkes han i løn. Det holder ham på tæerne, og det er nødvendigt, fordi det team, der blander foderet, jonglerer med 30-50 procent af mælkeindtægten, pointerede Alex van Bakel over for tilhørerne i Vingsted.
På samme måde har alle andre medarbejdere hver deres specialområde, de passer. Selve foderplanen udarbejdes af en medarbejder med foderplanen som sit fagområde, mens malketeamet udgøres af tre personer, der malker på treholdsskift – 24 timer i døgnet.
Også kalve og ungdyr har deres helt faste personale, og sådan er det på hele bedriften. De eneste, der har det totale overblik over bedriften, er gårdens ansatte »herdsmann« - altså driftslederen - og Alex van Bakel selv.
Oven i kommer, at hver eneste ugedag er inddelt i helt fastlagte rutiner, som gentages igen ugen efter. Rutinerne omfatter blandt andet drægtighedskontrol, flytning af produktionsgrupper, klovbad, goldning m.m.
- På den måde er der system i tingene. Og alle ved lige præcis, hvad de skal lave mandag, tirsdag, onsdag osv. Og for mig er det helt fint, hvis folk kunne tænke sig at bryde disse rutiner. Det er de velkomne til, men så skal de ikke arbejde for mig, pointerede den principfaste mælkeproducent.
På gården i Vredepeel arbejder 8 mand i staldene, mens to mand er maskinfolk. Årsproduktionen ligger på cirka 12 millioner kg mælk. Maskinomkostningerne er udregnet til 4,5 eurocent pr. kg produceret mælk.