Livet i de danske landsbyer er truet. Der dukker flere og flere »til salg« skilte op i vinduerne, og tilflytningen af ressourcestærke familier er stagneret. Hvis ikke de nye storkommuner, der netop nu er ved at tage form, vil lytte til landbefolkningen og give landdistrikterne et politisk talerør, ser det sort ud for livet på landet, mener formanden for »Landsbyerne i Danmark«, lærer og amtspolitiker Carsten Abild (V) fra Otterup.

- Døden lurer lige om hjørnet, konstaterer landsbyernes formand, som peger på, at landsbysamfundene bliver nødt til at gennemføre deres egen kommunalreform og oprette landsbyråd, hvis de vil overleve den kommende kommunalreform. Og det er uhyre vigtigt, at landsbyrådene fra starten er med i debatten om indretningen af de nye storkommuner.

- Der skal hurtigt etableres et samarbejde mellem landsbyrådene og politikerne i de kommende storkommuner. Ellers tror jeg, storkommunerne vil føre »bypolitik« og gøre landdistrikterne til afviklingszoner, siger Carsten Abild.

I værste fald frygter han en bølge af skolenedlæggelser, børnehavelukninger og andre servicetilbud, som vil forsvinde fra landsbyerne, fordi storkommunerne kommer til at mangle penge og derfor går på jagt efter noget, de kan nedlægge.

- Og når de gør det, får de altid øje på det, der er småt, siger Carsten Abild.

Sker det, vil det medføre tab af arbejdspladser, yderligere affolkning og ikke mindst et demokratisk underskud i landsbysamfundene, hvor der trods alt stadig bor omkring en million mennesker.

Ifølge Carsten Abild vil mellem halvdelen og to tredjedele af de nuværende politikere forsvinde i de nye storkommuner i kraft af kommunalreformen.

- Det bliver først og fremmest politikerne i lokalområderne, som ikke bliver genvalgt. Det er dem, der sidder på de yderste mandater. Og når de forsvinder, vil det gå ud over det politiske engagement i landdistrikterne, hvor man ellers traditionelt har haft en god kobling mellem det politiske og det folkelige og kulturelle engagement, siger landsbyernes formand, som tilføjer, at en sådan udvikling i sidste ende bliver dyr for samfundet.

- Det koster lidt flere kroner at drive skoler og børnehaver ude i landdistrikterne. Til gengæld er landbefolkningen villige til at gøre en masse selv. De er aktive, hvis der skal bygges en hal, eller forsamlingshuset skal sættes i stand. Så de offentlige kroner, man putter i liver på landet, bliver fulgt op af en egen indsats, man ikke kender til i samme omfang inde i byerne, påpeger Carsten Abild.

Landbefolkningen kræver ifølge Carsten Abild ikke så mange offentlige kroner pr. borger som befolkningen i byerne, hvor man ikke har den samme tradition for et folkeligt engagement. Men sparer man for meget på de basale serviceydelser ude i landdistrikterne, går det galt.

- Hvis skolen og børnehaven forsvinder, så får man ikke den tilgang af unge, ressourcestærke familier fra byerne, som ellers gerne vil ud på landet og leve en blødere velfærdstilværelse med natur og dyr og nære fællesskaber, siger Carsten Abild, som tilføjer, at det er disse ressourcestærke »udflyttere«, der gennem de sidste 10-15 år har været med til at stabilisere livet i landdistrikterne.

Denne befolkningsgruppe ser i øjeblikket tiden an: Hvad sker der? Derfor er antallet af »til salg« skilte ude på landet vokset kraftigt indenfor de seneste tre-fire år.

- De unge, ressourcestærke familier vil ikke købe et hus på landet, sætte det i stand for en halv million og investere i to biler, hvis samfundet omkring dem smuldrer, fordi den lokale skole og børnehave lukker, siger Carsten Abild, som tilføjer, at der i øjeblikket står mellem 65 og 70 millioner tomme kvadratmeter ude på landet. Og det er uholdbart i længden.

Hvis ikke der sker noget, vil landsbysamfundene ifølge Carsten Abild blive ramt af en lignende udvikling, som den der fulgte i kølvandet på den sidste kommunalreform i 1970. Den var som bekendt særdeles hård ved »livet på landet« og betød døden for mange skoler, nærbutikker, posthuse, foreninger, arbejdspladser osv., fordi der på det tidspunkt kun måtte være landbrug, skovbrug og fiskeri på landet.

- Det fik vi heldigvis ændret med zoneloven i 1987, og det betød, at der også kom en erhvervsmæssig udvikling i landdistrikterne, bl.a. i form af småhåndværk, lystfiskerturisme, iværksættere og konsulentfirmaer, som rykkede ind i tomme landbrugsbygninger, siger Carsten Abild.

Men udviklingen er ved at vende.

- Nu står der en masse huse til salg, og mange kommuner oplever, at der flytter ressourcesvage og socialt belastede familier ind i husene. Men hvis husene i landområderne i vid udstrækning bliver til sociale boliger, så går det galt, siger landsbyernes formand, som tilføjer, at den uheldige udvikling har ramt mange landsbyer og ses i form af manglende oprydning og huse og haver, som ikke bliver vedligeholdt.

- De ressourcesvage familier bliver som regel boende i husene et år eller to og flytter så igen. Det næste, der sker, er, at huset bliver i så dårlig stand, at det ikke kan lejes ud mere, og så kommer det endelige forfald, der fører til afvikling og ruin på landet, siger Carsten Abild.

I øjeblikket er afstanden mellem succes og fiasko for landsbyernes fremtid hårfin. Derfor vil Landsbyerne i Danmark gøre landsbysamfundenes fremtidsmuligheder til en del af valgkampen op til folketingsvalget, der kan komme meget snart og under alle omstændigheder finder sted inden for det næste år.

Efter valget ønsker foreningen, at der oprettes et landsbyministerium og udnævnes en minister for landsbyerne og landdistrikterne.

- Landsbyministeren skal bl.a. sørge for at rydde de sten af vejen, som forhindrer en positiv udvikling i landdistrikterne. Hvis en landmand f.eks. ønsker at bygge en ny stald, vil det være oplagt at placere den ude i det åbne land, hvor den ikke generer de øvrige beboere, siger Carsten Abild, som tilføjer, at det vil være med til at løse op for nogle af de konflikter og sammenstød, som i øjeblikket ødelægger forholdet mellem landmænd og tilflyttere ude i landsbyerne.

- Landbrugsproduktionen skal så vidt muligt ud af landsbyerne. Det vil afmontere konflikterne og skabe en naturlig lyst til at snakke sammen og være fælles om udviklingen af lokalsamfundet. Dybest set er der ingen af parterne, der ikke gerne vil havde det godt med hinanden, mener Carsten Abild.

Landsbyernes formand mener i øvrigt, at landbruget har en særlig rolle at spille i udviklingen af fremtidens landdistrikter.

- Landmændene og bondekulturen har altid spillet en førende rolle, og selv om der bliver færre og færre landmænd, håber jeg, at ikke mindst de unge landmænd fortsat vil tage aktivt del i det folkelige og det politiske liv og sammen med tilflytterne være med til at forme fremtidens lokalsamfund ude i landdistrikterne, siger Carsten Abild.

(4) 31-47-fy

- Der skal meget hurtigt etableres et samarbejde mellem landsbyrådene og politikerne i storkommunerne. Ellers frygter jeg, at storkommunerne vil føre »bypolitik« og gøre landdistrikterne til afviklingszoner, siger Carsten Abild.

Med denne artikel tager Landbrug Fyn hul på en artikelserie om livet i landsbyerne.

Med udsigten til de nye storkommuner er der for alvor åbnet op for debatten om landdistrikternes fremtid i Danmark. Også strukturudviklingen i landbruget har stor indflydelse på livet og udviklingen i landsbyerne og på landet.

Hvordan forhindres tab af arbejdspladser? Fortsætter affolkningen og »gyllekonflikterne« mellem landmænd og tilflyttere, så der til sidst kun bliver nogle få storlandbrug tilbage til at leve »det gode liv på landet«?

Hvis du som landmand eller tilflytter har nogle ting, du gerne vil sætte fokus på eller har en mening om, hører vi meget gerne fra dig. Vi er interesserede i både konflikt- og succeshistorier.

Du kan kontakte redaktionen eller journalist Ebbe Mortensen på telefon 6613 4664 eller via e-mail: ebbe@galnet.dk.