Lidt lysere udsigter for svineproduktionen

- Svinenoteringen for 2004 lander ca. en krone højere end i 2003 - 8,51 kr. mod 7,73 kr. Og for næste år peger prognosen på en gennemsnitlig notering på cirka ni kroner. Noget afhængigt af hvordan det går med dollaren.

Det sagde Danske Slagteriers formand og vicepræsident i Landbrugsraadet, gårdejer Bent Claudi Lassen, Båring, i et indlæg på BG Banks landbrugsseminar, som sidste mandag havde samlet over 200 fynske landmænd i Tommeruphallen.

Claudi Lassen pegede på, at mængdeudviklingen i den danske landbrugseksport fortsat går opad, selv om priserne ikke følger med. Han nævnte, at produktivitetsudviklingen pr. bedrift og pr. mand i landbruget er mere end fordoblet siden 1990, og at Danmark i de sidste 20 år har haft den største gennemsnitlige produktivitetsstigning.

- De nye EU-lande producerer 14 procent af alt EU’s svinekød. Heraf tæller Polen mest med 59 procent, sagde Claudi Lassen. Han betegnede det som positivt, at mens de nye EU-landes selvforsyningsgrad med svinekød stort set var i balance i 2002, vurderes selvforsyningsgraden i 2012 at være faldet til 77 procent.

- Fra Danmark eksporterer vi svinekød til mange lande. Ikke mindst Japan har siden 1970’erne udvist en stor stigning i import af dansk svinekød. Men også Tyskland, Rusland og senest Australien er gode markeder.

- Med hensyn til konkurrenceevnen er forholdet det, at timelønnen er markant højere i Danmark end i de øvrige europæiske lande, bortset fra Holland, understregede Danske Slagteriers formand. Til gengæld er vore produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop lavere end i Sverige, Ungarn og UK.

Også når det gælder slagteristrukturen, er Danmark godt rustet til fremtiden. I Danmark er der i dag 12 slagterier, hvoraf to - Danish Crown og TiCan - tegner sig for 97 procent af slagtningerne. Til sammenligning har Holland 23 slagterier, hvoraf seks tilsammen har 50 procent af slagtningerne. Og både Tyskland, Frankrig og UK har mange slagterier.

Bent Claudi Lassen understregede, at Danske Slagteriers udviklingsstrategi går på en større grad af forædling, ligesom man ønsker at rykke tættere på detailhandelen og forbrugerne.

- Sektoren bliver mere international. Lokal produktion giver markedsadgang, og markedsnærhed giver øget konkurrencedygtighed. Trods øget internationalisering vil selskaberne fortsat være dansk baserede virksomheder. I øvrigt er der ikke noget nyt i, at danske slagterier er repræsenteret ude i verden. Således har Danish Crown 101 salgs- og produktionsafdelinger, og TiCan har fire salgs- og produktionssteder ude i verden.

- Produktudvikling er vigtig, fastslog Bent Claudi Lassen. For eksempel har Danish Crown ca. 1700 projekter igangsat. Resultatet er ca. 300 nye projekter om året og 1200 produktforbedringer.

Danske Slagteriers formand erkendte, at indtjeningen ikke har været god nok de sidste to år, og han fandt det bekymrende, at Danmark for første gang har ligget nederst så længe i sammenligning med blandt andre Tyskland og Holland. Han understregede dog, at i gennemsnit over de sidste fem år har der kun været to øre forskel på noteringen i Tyskland og i Danmark.

»Fremtiden for danske kvægavlere« var emnet for et indlæg ved formanden for Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt og landsformand for RDM, gårdejer Lars Iversen, Stensby.

- Vandmiljøplan III indeholder stramninger med hensyn til kvælstof og fosfor frem imod 2013. Men det kunne have været værre, vurderede Lars Iversen. Han havde dog gerne set, at den nye landbrugslov gjorde det muligt at opgøre arealkravet på bedriftsniveau frem for på ejendomsniveau.

- Prognoserne for 2001-2015 peger på en stigning i mælkeproduktionen på 1,5 procent, et fald i oksekødproduktionen på 30 procent, 144.000 færre malkekøer og 40.000 færre ammekøer. Samtidig ventes svineproduktionen at stige med 20 procent, og landbrugsarealet reduceres med 7 procent. Det betyder, at der vil blive mere rift om jorden.

- Mælkeprisen er på vej nedad, fastslog Lars Iversen. Det vil slå igennem i de kommende år, blandt andet på grund af øget import af mælkeprodukter. Derfor må vi tage konsekvensen og vise, at vi er konkurrencedygtige.

- Vi skal regne med yderligere sænkning af priserne. Det vil forstærke strukturændringerne i kvægbruget. Mælkeproducenternes modtræk må være større mælkeydelse pr. ko, flere køer i de eksisterende stalde, mindre foderspild og større fodereffektivitet. Og så skal vi se på, om noget af det, vi laver i dag, kan laves billigere og bedre af andre.

På lidt længere sigt så Lars Iversen store muligheder i anvendelsen af kønssorteret sæd. Dog har teknikken ikke så stor kapacitet endnu.

- Vort overordnede mål må være at skabe bæredygtige rammer for vækst. Det er livsvigtigt, understregede Lars Iversen. Med Arla har vi et lokomotiv, der virkelig kan trække. Vi har den bedste struktur med de største besætninger inden for EU. Og vi har en god rådgivning. Så dansk kvægbrug står godt rustet til fremtiden.