Landboforening laver VVM-team

Landmænd, der vil udvide produktionen, bliver mødt med stadig skrappere miljøkrav fra myndighedernes side. Derfor har LandboFyn lavet et særligt VVM-team, som skal hjælpe landmændene med at få byggeansøgninger igennem myndighedernes sagsbehandling.

- Tidligere blev der ikke stillet så store krav til forholdene på markniveau, men fremover bliver kravene til kvælstofudvaskning til vandmiljøet skærpet betydeligt, siger chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, som står i spidsen for det nye VVM-team, der desuden består af svinebrugskonsulenterne Michael Jensen og Annette Riddersholm Kristensen samt Ejler Petersen, der er nyansat som miljøkonsulent.

Ejler Petersen, der kommer fra en stilling som planteavlskonsulent hos Agrogården, har siden 1999 arbejdet med VVM-problematikken, og han skal fremover primært tage sig af behandlingen af VVM-sager indenfor kvægbrugsområdet.

- Vi forudser flere deciderede VVM-sager på kvægsiden. Kvægfolkene vil gerne samle deres dyrehold på én ejendom, og derved kommer de nemmere over de 250 dyreenheder, som udløser VVM-behandling, siger Jan B. Olsen, som tilføjer at man i LandboFyn i øjeblikket arbejder med tre VVM-sager indenfor kvægbruget.

De nye og skrappere VVM-regler omkring kvælstofudvaskningen betyder ifølge Jan B. Olsen, at alle udvidelser fremover i store træk vil blive betragtet som en dobbelt så stor belastning af miljøet som tidligere, og det stiller naturligvis øgede krav til landmændenes byggeansøgninger.

- Hvis der skal laves nul-løsninger i forhold til miljøet, så bliver det nødvendigt at lave nogle ekstra tiltag på markniveau for at reducere kvælstofoverskuddet, siger Jan B. Olsen.

- Detaljeringsniveauet, påpeger Ejler Petersen, er blevet større og større i selv små og simple udvidelser eller ændringer af husdyrproduktionen. Det betyder, at der er flere og flere ting, man skal forholde sig til for at finde ud af, om man står med et godt eller et dårligt projekt.

Miljøkonsulenten peger samtidig på, at kravene til kvægbrugerne er en smule større end til svineproducenterne.

- Påvirkningen af miljøet pr. dyreenhed er større i en kvægbesætning, end den er i en svinebesætning, fordi man i kvægbesætningerne ikke udnytter gyllen helt så godt som i svinebesætningerne. Det stiller større krav til indretningen af sædskiftet på kvægbrugene, så man kan begrænse udvaskningen, siger han.

Kravene til landbrugets miljøforhold er løbende blevet skærpet siden 1999, hvor VVM-begrebet for alvor kom ind i billedet. Senest har Fyns Amt pr. 15. september i år indført nye fællesamtslige beregningsmetoder, der skal gøre sagsbehandlingen mere ensartet over hele landet, men samtidig skærper kravene på en række områder. En række afgørelser i sager, som er gået amtet imod i Naturklagenævnet, har desuden ført til en strammere kurs overfor landbruget i byggesager, der berører internationale naturbeskyttelsesområder.

- Der er hele tiden kommet stramninger, og amtet arbejder i øjeblikket med et nyt administrationsgrundlag, som skal træde i kraft til næste år, fortæller Jan B. Olsen, som tilføjer, at amtet opererer med to forslag. Det ene kommer fra et lille flertal, som vil tillade mindre udvidelser af landbrugsproduktionen, mens det andet kommer fra et stort mindretal, som vil have mere miljø.

- Det sidste vil reelt føre til et svinestop. Men uanset, hvad for et forslag der bliver vedtaget, så vil det betyde en yderligere skærpelse i forhold til i dag, siger Jan B. Olsen, som tilføjer, at især de skærpede krav til kvælstofudvaskningen, kan sætte en stopper for fremtidige udvidelser.

- Men, påpeger Ejler Petersen, vi har hidtil været i stand til at finde acceptable løsninger, og det håber jeg også, vi kan i fremtiden, selv om amtet kommer med en ny model og et skrappere administrationsgrundlag. Vi ønsker fortsat at have en god dialog med amtet, så vi kan få lavet en »værkstøjskasse« med miljøvenlige tiltag, der både kan forenes med moderne landbrug og med myndighedernes miljøkrav.