Hård kritik af amtet
(LANDBRUG FYN) - Det er aldeles uartigt, at amtet kan være flere år om at behandle landbrugets byggesager, sagde formanden for Patriotisk Selskab på foreningens generalforsamling.
Fyns Amt er for længe om at behandle sager om udvidelser og ændringer i landbrugsproduktion. Det mener formanden for Patriotisk Selskab, Peter Cederfeld de Simonsen, som på selskabets generalforsamling i torsdags kritiserede amtets sagsbehandling i hårde vendinger.
- Det er aldeles uartigt, sagde han, at amtet tillader sig sagsbehandlingstider på flere år for nye tilladelser og samtidig ved selv små ændringer nu mener, at det er positivt, at vi nærmer os et halvt år for sagsbehandling i disse sager.
På generalforsamlingen opfordrede gårdejer Christian Madsen, Årslev, foreningen til at skubbe kraftigt på for at få amtets sagsbehandlingstid ned.
- For to et halvt år siden søgte jeg en VVM-tilladelse, og i starten syntes jeg egentlig, de virkede fornuftige at snakke med i amtet. Men nu er listen over de krav, jeg bliver udsat for, ved at være temmelig lang, så efterhånden synes jeg ikke, amtet lever op til det, man bør kunne forvente af god forvaltningsskik, sagde Christian Madsen.
Formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Hansen, pegede på et andet problem i forbindelse med administrationen af miljøgodkendelserne til landbruget.
- Det er helt uantageligt, sagde han, at man i administrationsgrundlaget ikke må modregne den produktion, der ophører. Det må og skal vi have frem. Ellers bliver vi automatisk lagt for had i den øvrige befolkning, og det vil vi ikke.
I sin beretning pegede Peter Cederfeld også på, at Naturklagenævnet har strammet praksis, så amtet nu kræver VVM på selv de mindste ændringer i områder i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder. Det er med til at forøge behandlingstiden og omkostningerne for den enkelte landmand.
- Det er tankevækkende, at selv registreringen af gylleaftaler og ændringer heri er blevet så omstændelige, at muligheden for at have aftalerne på plads, inden sædskiftet skal i jorden og gyllen spredes ud, er minimale. Intet andet erhverv kan eksistere under sådanne vilkår, men måske er det også den bagvedliggende dagsorden, sagde Peter Cederfeld.
Implementeringen af vandrammedirektivet vil også få vidtrækkende konsekvenser for landbruget. Senest 22. december skal alle amter have gennemført en basisanalyse for alle kystvande, fjorde, vandløb, søer, grundvandsmagasiner og til dels naturområder. Det skal samtidig fremgå, hvilke områder der ikke vil kunne leve op til målsætningen om at være i »god tilstand« inden udgangen af 2015.
Definitionen af »god miljøtilstand« er ikke på plads, og Peter Cederfeld pegede på vigtigheden af, at de første analyser fra pilotprojektet Odense Pilot River Basin ikke bliver retningsgivende.
- Den første analyse sagde faktisk, at der reelt ikke kan være landbrugsproduktion på Fyn ved brugen af en referencetilstand svarende til god økologisk tilstand, sagde han og tilføjede, at projektet kan få katastrofale følger, hvis ikke tingene nuanceres i forhold til virkeligheden.
- Vi lægger afgørende vægt på, at Fyns Amt i de planlagte tekniske udredninger tager udgangspunkt i referencetilstande med basis i foreliggende fysiske forhold vedrørende bl.a. kulturtekniske og landskabsmæssige forhold, f.eks. at to tredjedele af oplandsarealerne dyrkes, at arealerne udnyttes landbrugsmæssigt til forskellige landbrugsafgrøder, at landbrugsarealerne er drænede, og at der i landskabet er etableret et net af både vandløb og diger, som tjener til beskyttelse af mennesker og dyr.
På det storpolitiske område kom Peder Cederfeld ind på EU-reformens fordele og ulemper. Ifølge Patrioternes formand er det en styrke, at det bliver mere enkelt at måle lønsomheden af landbrugenes produktion, såfremt myndighederne sikrer en enkel administration af betalingsrettighederne.
Derimod er han ikke begejstret for, at der indføres såkaldt krydsoverensstemmelse eller Cross Compliance, hvor støtten gøres afhængig af overholdelse af miljø og dyrevelfærdskrav. Det betyder, at udbetaling af støtten er koblet sammen med 18 EU-direktiver og forordninger samt nationale retningslinier for »god landbrugsmæssig- og miljømæssig stand«.
- Det er meget problematisk, for der er mangel på gennemsigtighed og retsregler på området, og det kan skabe uhensigtsmæssigheder, fordi der lægges op til såkaldt administrativ fortolkning af overtrædelserne, påpegede Peter Cederfeld.
I praksis vil overtrædelser betyde, at landmandens støtte tilbageholdes. Hvor stor en del afhænger af den vurderede »grad« af overtrædelse. Støttereduktionen vil ligge på 1-5 procent, men ved gentagne og forsætlige overtrædelser kan der ske større reduktion.
- Der vil ikke være nogen proportionalitet i reglerne, dvs. procentreguleringen vil ramme en landmand med mange betalingsrettigheder langt hårdere end en kollega med ganske få for den samme forseelse. Det er helt urimeligt set ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, og det kan man kun tage stærk afstand fra, sagde Peter Cederfeld.