Danske fødevarer under pres fra udlandet

(LANDBRUG SYD) Fremtidens fødevarer var til debat i forbindelse med konference på Bygholm Landbrugsskole i sidste uge, hvor det blev konkluderet at Danmark for alvor skal kæmpe for at fastholde sin position på verdensmarkedet.

Hvordan ser fremtidens fødevaresituation ud – hvem skal producere dem og hvem skal købe dem? Hvordan sikrer vi, at der fortsat er danskproducerede fødevarer på supermarkedernes hylder om 10 år? Og er det forbrugerne, detailhandlen eller landmændene selv, der skal sætte dagsordenen?

Det var blandt spørgsmålene og emnerne i forbindelse med sidste uges konference om fødevarer der blev afholdt på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens. Konferencen var arrangeret af Facit Erhvervsakademi og Agricon Valley, og blandt de mange inviterede indlægsholdere var blandt andre Klaus Bergulf, kvalitetschef i Dansk Landbrugsrådgivning, Henrik Bækstrøm Lauritsen, kvalitetschef i Danske Slagterier, Jan Nørgaard, bestyrelsesmedlem i Arla og Lene Still, kommunikationschef, Aarstiderne.

Landmændene selv var repræsenteret ved formand for Højderyggens Landboforening, Jens Ravn og formand for Vejle-Fredericia Landboforening, Jens Ejnar Christensen. Førstnævnte kom i sit indlæg blandt andet ind på, hvordan man sikrer miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd i de moderne produktionssystemer. Desuden kom Jens Ravn ind på rammevilkårene for fødevareproduktion i Danmark og den tilpasning den til stadighed oplever.

Jens Ejner Christensen kom i sit indlæg ind på landmandens rolle for dansk fødevareproduktion. Herunder de muligheder og innovationskrav der er nødvendige, hvis der skal sikres dansk producerede fødevarer i fremtiden.

Discount-bølgen ruller over Danmark og resten af Europa. Samtidig presser nye fødevareproducerende lande med lave produktionsomkostninger på, og presser blandt andet de danske landmænd og fødevareproducenter.

- Konkurrencen fra udenlandske fødevareproducenter øges hele tiden. Priserne er under pres, sagde Klaus Bergulf, kvalitetschef, Dansk Landbrugsrådgivning i forbindelse med sit indlæg.

Her kom han ind på den øgede globalisering, der finder sted på fødevareområdet. For det er heldigvis ikke kun Danmark, der oplever flere udenlandske fødevarer på hylderne i supermarkedet. Også danske fødevarer finder til stadighed vej til nye markeder.

Og ikke mindst det sidste, er ifølge Klaus Bergulf, meget vigtigt:

- I Europa oplever vi et stagnerende konsumforbrug ligesom befolkningstallet også er faldende. Samtidig stiger fødevareproduktionen fortsat, og den produktion skal jo afsættes i resten af verden, hvor markedet er presset på grund af lave priser.

De fleste er enige om, at det ikke just er på prisen, at danske fødevarer skal konkurrere på verdensmarkedet. Men selv om f.eks. dansk svinekød ikke er det billigste på markedet, sørger en effektiv svineproduktion alligevel for, at priserne er på et acceptabelt niveau.

Og ifølge Henrik Bækstrøm Lauritsen, kvalitetschef hos Danske Slagterier, er det heller ikke kun prisen, der er afgørende for svinekødet.

- Parametre som kvalitet, fødevaresikkerhed og leveringssikkerhed spiller også væsentligt ind på mange markeder, og her er Danmark helt fremme i skoene, sagde Henrik Bækstrøm i forbindelse med sit indlæg.

Han kom blandt andet ind på den kendsgerning, at detailhandlen i især Storbritannien, men også efterhånden Tyskland i dag stiller meget store krav til både kvalitet, leveringssikkerhed og sporbarhed, man skal vide, hvor produkterne kommer fra.

- Landmændene skal tage ansvaret for produktion og dyrevelfærd, for forbrugeren har altid ret, sagde Jan Toft Nørgaard, i forbindelse med sit indlæg, hvor han som bestyrelsesmedlem i Arla, repræsenterede mejerisektoren.

Jan Toft Nørgaard er selv mælkeproducent ved Ribe, og lægger ikke skjul på, at han ser Arla som det bedste bud på at sikre dansk mælkeproduktion, både hvad angår hjemmemarkedet og eksportmarkedet.

Han kom blandt andet ind på mejerigigantens strategi om at præge udviklingen både bæredygtigt og miljømæssigt. Herunder produktudviklingen, hvor der ikke mindst på »snack«- og økologiområdet er et meget stort uudnyttet potentiale:

- Der er jo ingen der siger, at en snack-bar fra benzintankens kiosk nødvendigvis behøver at komme fra f.eks. Toms. Vi ser jo allerede, at drikkene i små flasker fra Arla sælger godt i kioskerne, så hvorfor ikke snacks.

Også på økologiområdet er der, ifølge Jan Toft Nørgaard, meget at hente:

- Ser man på forbruget af økologisk mælk ligger det i top. Til gengæld kniber det mere med de forarbejdede produkter som f.eks. ost, hvor forbruget kun udgør få procent af det samlede forbrug. Her er det som om de økologiske forbrugere svigter os, og det må vi finde ud af hvorfor og produktudvikle ud fra.

Læs også