Det tager al for lang tid at få godkendt nye pesticider i Danmark. Det mener Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, som har henvendt sig til miljøminister Connie Hedegaard for at få lavet en handlingsplan, så nye planteværnsmidler kan komme hurtigere igennem godkendelsessystemet.

- Sagsbehandlingstiden skal ned fra de nuværende to år i gennemsnit til tre måneder. Det er mit udgangspunkt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi have nogle eksperter til at se på, hvor barriererne er, siger Eyvind Vesselbo med henvisning til, at de både kan ligge i Danmark og i EU.

Venstres miljøordfører peger på to grunde til, at han har taget spørgsmålet op.

- For det første skader det miljøet, at det tager så lang tid at få nye og mere miljørigtige stoffer igennem godkendelsessystemet. For det andet bliver planterne i nogle tilfælde resistente overfor de pesticider, der er til rådighed i dag. Derfor er de lange sagsbehandlingstider også uheldige, siger Eyvind Vesselbo.

Formanden for Dansk Planteværn, Freddy Kjøng Pedersen, finder det positivt, at de lange sagsbehandlingstider, når det gælder godkendelse af pesticider, nu bliver sat på miljøministerens dagsorden.

- De lange sagsbehandling er et problem for virksomhederne. Det er helt klart. Konkurrenceevnen i den enkelte virksomhed afhænger meget af, om man kan få nye produkter godkendt indenfor en rimelig tid. Hvis der går to-tre år, som vi har oplevet det i flere tilfælde, risikerer man, at virksomheden overhovedet ikke kommer ind på markedet med det pågældende produkt, siger Freddy Kjøng Pedersen.

Han tvivler dog på, at sagsbehandlingstiden kan komme helt ned på tre måneder.

- Vi ville ønske, at det var sådan, men tre måneder er nok ikke realistisk, medmindre Miljøstyrelsen får tilført flere ressourcer. Og det er næppe aktuelt, da regeringen jo som bekendt har skåret voldsomt ned indenfor Miljøstyrelsen, siger formanden for Dansk Planteværn, som også peger på, at Miljøstyrelsen stadig bruger mange ressourcer på at revurdere gamle stoffer.

Miljøstyrelsen er imidlertid ikke den eneste flaskehals. I Fødevaredirektoratet, der i forbindelse med godkendelsen af nye pesticider skal behandle materialet omkring påvirkning og beskyttelse af sprøjteføreren, går det også for langsomt, påpeger viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh.

- Vi har været inde i en periode, hvor det er gået nogenlunde med godkendelsen af nye pesticider, men nu er der ved at opstå problemer igen, og en af flaskehalsene er Fødevaredirektoratet, siger Henrik Høegh, som hilser det velkomment, at der bliver fokuseret på problemet.

- En sagsbehandlingstid på mellem et halvt og et helt år vil være acceptabel, vurderer han.

Samtidig arbejder landbruget meget på at komme sammen med Tyskland, England og Holland, når Europa skal inddeles i forskellige klimazoner. Det vil være til gavn for ikke mindst de små afgrøder, hvor der er de største problemer med at få godkendt nye pesticider.

- Hvis vi kommer i klimazone med Tyskland, England og Holland i stedet for med Sverige og Holland, som der desværre arbejdes med fra officiel side, så vil der være et væsentligt større marked og dermed også et større engagement fra kemifirmaernes side for at fremskaffe det nødvendige materiale i forbindelse med godkendelse af nye planteværnsmidler, påpeger Henrik Høegh.