(LANDBRUG FYN) Kragmann har fået importen af de selvkørende, hollandske Agrifac-WKM roeoptagere. Den største model vises ved en demonstration 18. november.
Roeoptagerne bliver stadig større og større. Programmet indenfor de hollandske Agrifac-WKM-maskiner, som Kragmann Middelfart A/S netop har fået importen af, rækker helt op til 12-rækker.
Maskinerne anvender - i modsætning til de fleste øvrige selvkørende på markedet - rouletter til rensning af roerne i stedet for valser. Udover en optimal rensning er vedligeholdelsesomkostningerne ved rouletterne mindre.
Endvidere har maskinerne, der er forsynet med tre aksler med Terrahjul, markedets laveste marktryk.
I samarbejde med maskinstationen Ringberg Sørensen i Balslev og Wedellsborg Gods vil Kragmann Middelfart torsdag den 18. november arrangere skandinavisk premiere på den største af modellerne - en Agrifac-WKM Hexa-12 med 600 hk motor og 12-rækkers roeoptagerorgan.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
19. september 2026
9 min · I går
Græsstøtte er uafklaret, gødningsloven møder både EU-klage og opbakning, og smågriseeksporten styrer mod nye rekorder.