Karkov: Landbruget har spillet med åbne kort

(Effektivt Landbrug) Dansk Landbrugs viceformand mener ikke, danske politikere har kunnet undgå at vide, at der er skævheder i EU’s reformforslag på kalveområdet.

Viceformanden i Dansk Landbrug, Gert Karkov, tordnede mod socialdemokraten Ritt Bjerregaard, da han på Tolvmandssektionens årsmøde i Nyborg i tirsdags kommenterede den seneste tids debat om kvægpensionister.

Viceformanden fastslog overfor mødedeltagerne, at landbruget har spillet med åbne kort og påpeget det nødvendige i at lukke det hul i EU’s reformled, som populært sagt sender kalveproducenter på en gylden pension, fordi den afkoblede støtte er historisk og skal gives efter, hvor stor en kalveproduktion man havde i de såkaldte referenceår 2000-2002.

Ifølge Direktoratet for FødevareErhverv kan en række danske kalveproducenter på den baggrund se frem til en livslang støtte på flere hundredetusinde kroner årligt, hvad enten de producerer kalve eller ej. Og det er blandt andet faldet Socialdemokratiets fødevarepolitiske ordfører, Ritt Bjerregaard, for brystet.

Gert Karkov undrer sig dog over den pludselige opstandelse fra politisk side. Han mener nemlig, at alle har været fuldt informeret om, hvad der var under opsejling.

- Nu oplever vi, at en hel reform sættes i spil, fordi det, som vi har sagt hele tiden, endelig er gået op for politikerne. Det er ikke en måde at behandle danske landmænd på, sagde Gert Karkov til forsamlingen på Tolvmandsmødet, og uddybede overfor Effektivt Landbrug:

- Jeg har noteret mig, at Ritt Bjerregaard overfor Jyllands-Posten har antydet, at vi i landbruget skulle have forsøgt at skjule, at EU-reformen efter Franz Fischlers model vil betyde, at nogle kalveproducenter kommer til at modtage en stor støtte. Det er simpelthen ikke rigtigt, fastslog Gert Karkov og fortsatte:

- Jeg tror ikke på, at danske politikere, som har landbruget som deres politiske område, har haft mulighed for at overse, at vi fra landbrugets side gentagne gange har gjort opmærksom på de problemer, som Fischlers reformmodel giver.

På den baggrund finder viceformanden det urimeligt, at Ritt Bjerregaard har, hvad han kalder »antydet«, at erhvervet har forsøgt at skjule den lukrative sidegevinst ved reformforslaget.

- En del tyder på, at Ritt Bjerregaard – og ligesindede politikere – simpelthen ikke har formået at sætte sig godt nok ind i sagerne. For så ville de vide, at vi i Dansk Landbrug – lige fra reformforslaget blev præsenteret – har gjort tydeligt opmærksom på, at vi klart kunne se skævheden i reformen.

- Det er jo derfor, vi har lavet et dansk alternativ. Et alternativ som Folketingets Fødevareudvalg er blevet præsenteret for. Og derfor er det endnu mere kritisabelt at se en Ritt Bjerregaard, der er medlem af selv samme udvalg, antyde, at vi skulle forsøge at skjule noget som helst, fastslår Gert Karkov overfor Effektivt Landbrug.

Viceformanden understreger slutteligt, at Dansk Landbrug finder kalvestøtteordningen forkastelig, fordi den gives til landmænd, uanset om de i dag har en kalveproduktion eller ej. Landbrugstoppen foreslår i stedet, at støtten gøres betinget af, at man reelt har en produktion.

Ritt Bjerregaard undrer sig ikke over, at sagen om de såkaldte kalvepensionister har skabt stor debat herhjemme. Hun mener dog, at Gert Karkov skyder forbi, når han anklager hende for at have sovet i timen.

Samtidig afviser hun, at hun skulle have antydet, at landbruget har skjult noget for politikerne omkring kalvestøtten.

- Jeg har ikke antydet noget som helst. Sagen er, at den kalveordning, som diskuteres i disse dage, er en ordning, som Socialdemokratiet hele tiden har sagt fra overfor. Og det har jeg det godt med. Jeg har hele tiden været klar over, at der ville dukke sager op i kølvandet på reformforslaget, og det vil ikke undre mig, hvis der kommer flere sager af samme karakter, siger Ritt Bjerregaard til Effektivt Landbrug.

»Du har vel kendt indholdet af det danske reformforslag, som Socialdemokratiet har afvist at støtte?«

- Ja, selvfølgelig!

»Så kan det vel ikke komme bag på dig, at man fra landbrugets side har gjort opmærksom på, at Fischler-modellen har præcis den skævhed på kalveområdet, som diskuteres i disse dage?«

- Det er den tidligere minister, som sammen med Dansk Landbrug har været med til at forhandle det nuværende forslag igennem. Og det forslag har vi ikke støttet. Sådan er det.

»Det er jo ikke et svar på spørgsmålet, som gik på, om det passer, at landbruget har gjort dig opmærksom på problemerne omkring støtten til kalveproducenterne.«

- Det er landbruget og i sidste ende ministeren, der har forhandlet. Og man kunne sagtens have arbejdet hårdere for at få fjernet denne fuldstændig urimelige del med støtte til kalveproducenterne. Det er mit svar til dig.

»Men så meget vægter de danske stemmer vel ikke i EU, hvis større lande ønsker noget andet end Danmark?«

- Jamen, hør nu her. Tingene foregår jo altså sådan, at man forhandler sig frem til et resultat, man kan acceptere. Ellers må man jo sige fra, fastslår Ritt Bjerregaard.

Ifølge Dansk Landbrugs bestyrelse er støtteordningen blevet vedtaget på demokratisk vis af de europæiske fødevareministre. Men det er sket på trods af, som det hedder: »Massiv dansk modstand fra både ministeriets og landbrugets side.«

Den nuværende fødevareminister, Hans Chr. Schmidt, siger, at han på ingen måde finder det rimeligt, hvis kvægbrugere skal kunne hæve op til 37.500 kroner årligt pr. hektar jord, de tidligere har haft kalveproduktion på, sådan som der er lagt op til i EU-reformen.

- Det er min klare holdning, at kvægpensionistmodellen hverken kan eller skal forsvares. Og jeg har da heller ikke mødt nogen herhjemme, som synes, modellen er værd at forsvare, understregede ministeren, som har sat sine embedsfolk til at se på, hvordan man kan undgå at skulle udbetale støtte til pensionerede kalveproducenter.

Også producentforeningen Danske Svineproducenter vender sig mod støtten til pensionerede kalveproducenter.

- Vi kan som produktionslandmænd ikke acceptere, at man anvender et sådant misfoster af en ordning. Både planteavlernes, mælkeproducenternes og vores eget omdømme ødelægges, fordi befolkningen med rette tager afstand fra et landbrug, som accepterer at modtage penge for ingenting at lave. Det ser ynkeligt ud, og det er ynkeligt, lyder det fra svineproducenterne.

Læs også